London og københavn retur

Eftersom vores Hotel ikke havde trådløst netværk, blev der ikke skrevet på bloggen mens vi var derovre. Så her kommer en lille afslutning.
Søndag kørte vi i vores dejlige bil ind til vores hotel i London. På vejen kørte vi forbi Windsor, så slottet og byen; imponerende! Nu kan Jakob så også prale af at have kørt i det centrale London,- og det helt uden problemer.
Problemerne kom først da vi nåede hotellet, for sikke' et hotel. Jeg tror ikke jeg har boet så elendigt siden jeg var i London i 2. g. Vi havde bestilt et family room. Og ja, der var 4 senge på samme plads som vores soveværelse og det inkl. et baderum, der mest lignede noget der kunne have været på et skib. Alt i plastik og meget småt! Vinduet kunne ikke lukkes,så det var virkelig heldigt at vejret var så fantastisk mens vi var der.
Vi havde ingen planer for vores London tur. Simon havde især ønsket sig tid til shopping, og det blev der. Især han fik shoppet igennem. Men vi fik også gået nogle gode ture omkring Regent Parc, Soho, Chinatown m.m En enkelt biftur blev det også til :)

Men det der helt klart står som den største oplevelse er vores ophold i Ascot, ceremonien på Henley og vores dejlige dag i Oxford. Jeg ville rigtig gerne tilbage på en længere ferie i det område. Det kan varmt anbefales (så længe jeg ikke selv behøver at køre bilen, indskyder jeg så her til sidst lidt kyllinge agtigt :)

Henley Graduation

En laenge ventet dag oprandt i dag. Jeg ved egentlig ikke hvad jeg havde forestillet mig for de ca 3,5 aar siden da jeg moedte op til foerste lektion paa foerste semester, men jeg tror ikke jeg overhovedet havde forestillet mig hvordan maalet saa ud. Men det var i dag.

Solen skinnede over Oxfordshire og over Henley-on-Thames da vi i morges ankom til Henley Business Scool lidt uden for Henley og paa bredden af Themsen. Vi havde alle vaeret tidligt oppe og ifoert os toej til en 'formal occasion', som det hed i vejledningen til Henly's graduation ceremony. Selv Simon havde slips paa i dagens anledning, lidt mod hans vilje, men han og Oliver saa saa flotte og smarte ud. Ved ankomsten skulle jeg registreres, have udlevet biletter til ceremonien, have udleveret og ikke mindst arrangeret 'kostumet' - Henleys groenne kappe, den groenne haette med guld egeblade paa og endelig den groenne sjove firkantede hat med kvast. I starten et underligt syn, men efterhaanden som hele college blev fyldt op med folk i samme akademiske dragt, blev det helt naturligt. Som en bonus fandt jeg ud af at jeg havde gaaet omvendt med hatten siden jeg modtog den derhjemme, men det blev der raadet bod paa.

Selve ceremonien foregik i et stort telt/pavillion paa graesplaenen ude foran Henleys hovedbygning og var en meget traditionel engelsk og hoejtidelig ceremoni. Laererne gik ind i procession efterfulgt af dekanen, rektor, prorektor samt baade Henleys og University of Readings 'vaabentegn' - nogle store soelv-sceptre. Alle professorerne var ifoert deres akademiske dress fra deres skole, saa der var en mangfoldighed af 'Harry Potter' klaedte mennesker. Saa blev vi kaldt op een efter een ved navn og skulle gaa forbi alle laerer og professorer op til rektor, som trykkede os i haanden og mumlede "congratulation - well done" og saa ned igen og faa udleveret vores eksamensbevis. Det var med nogen klump i halsen og med tilbageholdte taarer i oejenkrogen (kun holdt tilbage fordi jeg ikke turde kigge paa min soede familien der sad paa gaestepladserne naesten helt oppe foran og klappede med). Bagefter var der foto foran skolen med hele holdet og tilsidst kunne vi kaste hattene op i luften.

Paa sejlturen direkte fra skolen op ad Themsen bagefter med frokost for alle og familierne, stod alle vi graduanter til sidste op og raabte hurra for dem der gjorde det muligt for os - vores hustruer og boern som har taget en lige saa stor toern gennem de sidste 3,5 aar - bare uden at blive hverken fejret eller haedret for det. Vejret var stadig dejligt og solen skinnede da vi lagede til 3 timer senere og kunne gaa op til bilen gennem Henley i efteraars farverne og stadig fyldt med graduanter i kapper og hatte. En meget festlig og hoejtidelig dag som afslutning paa tre et halvt super spaendende og haarde aar sammen med min dejlige og elskede familie. Tak for det hele.

Ascot og Oxford

Vi landede planmaessigt i Heathrow i gaar. Herefter blev vi koert i bus ud til den ventende og bookede bil. Vi havde medbragt vores GPS (pamela)som vi regnede med trygt ville vise os vej til vores bytte hus i Ascot. Men NEJ! Hun valgte netop af alle dage, at strejke i gaar. Det var knap saa sjovt mens Jakob ogsaa skulle koncentrere sig om at koere i venstre side. Men vi fandt en plads at holde ind paa, mens vi 'bootede' hende. Og SAA kunne hun igen :) Jeg vil med det samme sige at jeg har stor respekt for Jakobs koersel, og jeg prover i den grad at lade vaere med at komme med kommentarer unde koerslen. Men hold fast det er svaert. Det er SAA vaemmeligt at sidde der i venstre side uden rat og pedaler :( og kantstenen er MEGET taet paa!
Huset vi har byttet os til ligger i et villa kvarter godt trukket tilbage fra trafikken. Det er et RIGTIGT engelsk hus; masser af smaa rum og vaerelser og 3 toiletter! Og rod!!! Der er ting alle vegne! Desvaerre kan vi ikke faa vores egne medbragte pc'er paa nettet (til stor fortrydelse for dele af familien), dette betyder saa ogsaa at vi ikke kan faa fotos paa bloggen :(
I dag har vi vaeret hele dagen i Oxford. Vi fik en smuk tur dertil gennem et bakket engelsk landskab der viste sig fra sin smukkeste side med efteraarsfarver i solen. Oxford er en fantastisk by, som jeg nemt kunne bruge mange dage paa. Byen emmer af historie, og er jo naermest et stort univeritet i sig selv; college paa college.
Vi valgte Christ Church College, bl.a. fordi spisesalen der har vaeret model for bl.a. Harry Potter og Det Gyldne Kompas.

Det var en imponerende bygning, og det var ikke svaert at forestille sig min Yndlings Chief Inspector, Morse komme gaende paa plaenen i gaarden. Vi saa the Bodleian Library,- igen en fanatstisk bygning. Og saa alle gaderne og gyderne...og det overdaekkede marked. Vi naede ogsaa at faa rigtig engelsk Afternoon Tea med Scones, paa englands foerste kaffe cafe; The Grand Cafe. Vejret var ogsaa med os, saa alt i alt har det vaeret en rigtig dejlig dag. Tak til Michael for laan af Oxford guiden, som vi flittigt benyttede os af. Nu er baade hoveder og foedder oemme. Vi skal tidligt op i morgen og vaere klar til Jakobs store dag. Vi glaeder os og haaber vejret bliver lige saa smukt!

Efterårsferie

I morgen sæter vi kursen mod GB, nærmere betegnet Ascot, hvor jeg har fundet en familie vi bytter bolig med.
Vi skal jo pimært til GB for at overvære Jakob få sit diplom i Henley. Vi er alle spændte på hvad turen bringer af gode oplevelser.
Personligt håber jeg at der bliver tid og vejr til lidt kørsel i det engelske landskab.
Men vi vil forsøge at lægge fotos ud undervejs, så de der har lyst kan følge lidt med.

Hjemme igen

Så er det blevet tid til det sidste indlæg i vores lille sommer- ferieblog 2008.

Inden vi sagde farvel til Paris, nåede vi at komme i biografen og se Wall-E. Dén kan varmt anbefales!
Jakob og Oliver kom også en tur til Montmatre, og vi nåede også ud til en ny by der er ved at blive bygget i nærheden af Disney World. Årsagen til vores udflugt dertil, var at Jakob havde læst at der lå et outlet- ja nærmest en outlet 'by' med gader. Der ville han gerne ud. Jeg vil her undlade at komme ind på hvor mange Camper sko vi kom hjem med.
Vi nød vores sidste dage i Paris og i det franske, hvor temperaturerne nåede det tålelige for en storby.
Tirsdag morgen kørte vi fra byernes by kl. 8.00 og 22.45 kunne vi parkere bilen på Peter Bangs Vej. Det var en fin tur hjem, uden alt for meget 'stau' på de tyske motorveje. Vi lyttede til mp3 udgaven af det gyldne kompas undervejs- en fantastisk opfindelse til lange bilture. I øvrigt kom min ferielæsning til at se således ud: Egholm- Liv og Legeme, Knight- Mit liv på et fad, Monk kidd- Havfruestolen og de to første bøger i Larsson trilogien. 3. bind er bestilt og Jakob og jeg er lidt uenige i hvem der skal læse den først.
Det er altid lidt spændende at vende hjem efter en boligbytte ferie. For hvordan ser vores hjem ud når vi vender hjem igen? Men her var som altid upåklageligt fint. Der stod endda en lille gave og ventede på os, med tak for lån af vores hjem.
Og her sidder vi så, og tænker at denne ferie absolut ryger ind på 1. pladsen hvad angår familieferier vi har haft. De tre uger er gået hurtigt (lidt for hurtigt), og jeg kan ikke vente til jeg igen kan indsnuse havlugten fra Havet i Lion sur Mer.
Vi har beslutte at vi hver især vil lave en top tre for vores sommerferie i år./Maria

MARIAS TOP TRE:
1.HAVET. At få lov at bo så tæt på havet og opleve tidevandet og naturens kræfter gjorde mig godt.
2.Huset og menneskerne i Lion Sur Mer. Huset var en god ramme for vores lille familie, og havde ALT hvad vi kunne ønske. Naboernes gæstfrihed og imødekommenhed vil jeg også tænke positivt tilbage på.
3.Lyset og duften i Paris. Jeg har ikke været i en anden storby hvor lyset er så specielt. Om det er oplysningen af alle de mange bygninger og/eller monumenter ved jeg ikke, men Paris er smuk,- også om natten.

JAKOBS TOP TRE:
1.At ligge i sengen med Maria om morgen for åben terassedør i Lion-sur-Mer og kunne høre fiskerne gøre deres fangst klar og lyden af sommer ved havet.
2.Sammen med Oliver at gå inden om en Café og få en espresso ved bardisken hver morgen inden vi hentede et nybagt baguette og en pose croissanter hos bageren
3.Oplevelsen sammen med Simon af stilheden på pladsen foran kirken på Le Mont St Michel tidlig morgen ved lavvande.

OLIVERS TOP TRE:
1. At bo tæt ved havet
2. At gå ned og ligge sig i min mors og fars seng om morgenen når jeg står op
3. Udsigten over hele Paris

SIMONS TOP TRE:
1. At opleve Le Mont St Michel om morgenen uden alle turisterne
2. At kunne gå ned på stranden når man havde lyst
3. At opleve Paris by night, i en bådtur ned langs Seinen

Nu har Maria skrevet stort set hele feriebloggen, så jeg derfor vil jeg gerne afslutte den med min betragtning over ferien i år./Jakob:

Maria har mange talenter, og nogle af dem er svære at beskrive og indfange - for de hedder ikke noget fint. Og én af dem der er svær at beskrive er hendes evne til at planlægge, finde og arrangere en sommerferie der er så perfekt som den vi havde i år. Hvordan hun finder de mennesker og deres huse ved jeg ikke helt og hvordan hun bedømmer både stederne og menneskene så godt på tværs af cyberspace ved jeg heller ikke. Tilbage står bare at Lion-sur-Mer var den mest perfekte franske havne/badeby som vi nogensinde har været i. Ikke for stor, ikke for posh, ikke for moderne, men kompakt, Fransk med stort F, upretnentiøs men med spændende mennesker, tre bagere, tre cafeer, flere restauranter, inkøbsmuligheder og ikke mindst stranden, men ingen casinoer, inden diskoteker, ingen 'fine' butikker. Fint hvidt sand, fladt hældende havbund med 5,5 meters forskel mellem flod og ebbe hvilket giver en kæmpe sandflade ved ebbe og en top badestrand ved flod. En lokal fisker der trækker sin båd op på stranden hver eneste dag lige udenfor vores hus og som fanger fisk nok til ca 2 timers salg om morgenen. Hvorfor var byen så ikke overrendt? Hvorfor var der masser af skilte til alle de andre byer langs kysten, men næsten ingen til Lion-sur-Mer? Jeg ved det ikke helt - der var ikke nogen berømte kampe under 2. verdenskrig, den havde ikke en rigtig havn.... Men ikke desto mindre var de næsten 14 dage de mest autentiske vi nogensinde har oplevet i Frankrig. La Douce France i virkeligheden. Byen, havet, menneskene, gæstfriheden, franskheden, stranden og ikke mindst det lille smalle høje fiskerhus som Marie-Francoise og Jean-Jacques havde lånt os, var lige hvad vi behøvede.

Og da vi havde nydt det; turen ind mod Paris og mod en lejlighed i et kvarter der mindede om Frederiksberg, i en dejlig lejlighed på 8. etage med kæmpe altan og den mest vidunderlige udsigtud over Paris tage og som en ekstra bonus Eiffeltårnet frit mod himlen over tagene. Det var meget svært at komme i seng om aftenen og skulle lukke døren til altanen og trække skodderne ned. Det var næsten ikke til at klare. Så 6 dages byferie i Paris uden særlig mange planer på forhånd gav et dejligt modspil til det langsomme liv i Lion-sur-Mer inden vi vendte hjem til vores dejlige lyse hvide kølige store lejlighed.

Det er et unikt talent som Maria har, der gør hende i stand til at vi hvert år kan sige at dette var den bedste sommerferie nogensinde. Og det er ikke bare én ting der gør det. Det er kombinationen af ro og rekreation, sammenhørighed og fællesskab, oplevelser og tempo, hav og by og mennesker. Måske har vi også fået nogle rigtige venner på denne ferie, Marie-Francoise og Jean-Jacques har igen kombinationen af egenskaber, vilje og værdier til at vi måske kommer hjem med noget meget, meget mere end blot ferieminder. Maria - tak for dig og for ferien i år./Jakob

Paris,- c'est tout!

Paris har altid været lig med ømme fødder for os, og denne gang er ingen undtagelse. Der er altid lige et hjørne mere man må runde. Vi har de sidste par dage været rundt og set og genset flere steder. Vi har været inde og gå ved Trocadero. Det er Simon og Olivers yndlingssted om aftenen, når lysene tændes og der er fyldt med dans og gøgl. Vi har været på Boul.Hausmann, og også genset vores 'gamle' kvarter fra sidste år. I går startede vi med at tage på loppemarked i Vanves. Det krævede meget disiplin ikke at gå amok i gamle lækre franske skåle, flakoner, kander m.m. Men jeg tænkte bare på Jakobs store bekymringer når vi står i morgen og skal pakke bilen, og det hjalp. PÅ vejen hjem slog vi vejen forbi et madmarked ikke langt fra hvor vi bor. Der var den ene lækre bod efter den anden med franske specialiteter inden for ost, vine, honning, salt, grøntsager...you name it! Vi fik bl.a. købt frisk god fisk og grønt med hjem.
I dag startede vi tidligt med at tage til Louvre. Det var der så også andre der havde fundet på at bruge søndagen til. Hold op der var mange. For at gøre det til en overskuelig tur for især de yngre deltagere, havde vi besluttet at følge i fodsporet på ' Da Vinci koden'. Det er MEGET imponerende. Jeg kunne nøjes med at se på museet uden indhold. Man går fra den ene imponerende rum/sal til det andet. Men vi fik da set nogle at 'must see'.
Ude igen gik vi gennem Tuillerierne og ned til Champs Elysee.
Vi måtte lige et 'smut' forbi Virgin mega store, hvor det er MEGET svært at begrænse sig. Aldrig har jeg set SÅ meget JAzz musik jeg havde lyst at eje. Det blev til et par cd'er samt film. Bl.a. Da Vinci Code.
Nu er vi hjemme igen og hviler fødderne. Vi planlægger måske at tage derind igen i aften for at gå i biffen. Der ligger nemlig én af de få franske biografer der viser film i VO (version originale).
Vi har alle lidt svært ved at acceptere at vores franske ferie er ved at nå vejs ende. De af jer der har fulgt med på vores lille blog, har nok ikke kunne undgå at bemærke at vi hygget os svært hernede. Men i morgen står den på store pakkedag og tirsdag er den store hjemrejse dag.

Afsked, ankomst og lidt om en veloverstået eksamen

I går var dagen hvor vi skulle tage afsked med Lion sur Mer. Tirsdag aften kom Jean-Jaques og Marie-Francois forbi og sagde farvel og på gensyn i KBH om en md. De havde yderligere en dejlig besked til os. Vi var velkomne tilbage igen i deres hus,- ikke med henblik på et boligbyt,- men som venner :) Det er vi meget glade for, og vi vil helt sikkert benytte os af det. Jakob og jeg har talt om at det var i en by som Lion sur Mer, at vi kunne se os selv bo på et senere tidspunkt i livet. Det har alt. Vigtigst havet, naturligvis, men beliggenheden, omgivelserne og befolkningen passer os så godt. Vi følte os hjemme her. Og så er det kun 2.5 timers kørsel til Paris ;)

Vi fik den flotteste solopgang i afskedsgave og begav os mod Paris, hvor vi skulle komme før kl. 12, for at hente nøglen. Jakob navigerede os, som sædvanligt, via Triumfbuen og ned af Champs'en. Det er noget af det bedste han ved, og jeg ved aldrig hvad der er værst; at holde øjnene lukkede eller se på det virvar af biler der kører runt om buen, i en slags ' survival of the fittest leg'.
Det var en varm byernes by der ventede os. Varmen lagde sig som en dyne over os, da vi trådte ud af vores dejlige klimatiserede bil. 32 gr. kom det vist op på i går. Det er for varmt i en storby. Men heldigvis har lejligheden klimaanlæg. Den er stor lejligheden, og ligger tydeligvis i en velhavende ende. Et stort bonus er klart den store terasse med udsigt over byens tage og til Eiffeltårnet.



Jakob har tjekket sin mail ofte i den seneste tid, da der ventede ham endelig og afgørende nyt fra Henley. Og i går kom de gode nyheder. Han har bestået med et flot A, og vi kan nu alle sætte punktum for 3½ på mange måder hårde år. Det skulle fejres!
Det viste sig at vi var lidt sent ude mht at få plads, men vi endte da med at finde et sted hvor vi fik god mad. Vi var enige om at det perfekte sted at afslutte en meget varm og festelig dag, var en tur på seinen. Vi tog båden kl. 23 og nød en times sejlads hvor vi så et levende og festende Paris, selv på en onsdag aften.

I dag har vi delt os op. Olivers store ønske var et gensyn med Parc Asterix. Jeg synes at jeg har brugt nok (meget) varme dage der, og havde mere lyst til en shoppedag. Simon ligeså. SÅ Jakob og Oliver er lige nu sikkert oppe i en eller anden vanvittig forlystelse, og Simon og jeg er lige kommet hjem efter en hyggelig, men VARM, tur i byen. Jeg nyder at gå i byen med min skønne unger. Det er dejligt en gang i mellem at have dem på tomandshånd.

Vi har ikke så mange planer for dagene her i byen. vi må se hvad vi finder på....

Le Mont St. Michel og andre drenge ting

Inden jeg lige skriver om vores tur til Le Mont St. Michel, må jeg nævne et par andre ting som Oliver og Simon og jeg har haft for her på ferien. Vi havde reserveret tid til et to-timers introduktionskursus i char a voile, en slags strandvogn med sejl som er meget populær her på de vidtstrakte normandiske strande. Men da dagen oprandt ringede de fra sejlskolen og fortalte at dagens lektion var aflyst på grund af manglende vind. Vi fik så en reservation til dagen efter. Dagen efter ringede de igen og da dette havde gentaget sig fire dage i træk, og vejrudsigten ikke havde forandret sig (25-27 grader, sol og let vind) besluttede vi at opgive. Til stor ærgelse for drengene (inkl mig) - det må vi prøve en anden gang.

Hver morgen går Oliver og jeg ned og henter morgenbrød, som regel 2 baguette og en eller anden form for croissant, pain au chocolat eller raisin. Men før vi går ned til bageren (den rigtige bager i hovedgaden hvis croissanter smager igennem af smør som i Paris) går vi en lille omvej ned til pladsen foran kirken (hvor den forkerte bager ligger - den hvis croissanter smager sådan lidt som fra Bodenhoff på Finsensvej). Her bestiller vi hver morgen 2 kaffe (der koster €1,10 hver), som på fransk svarer til to espresso, køber en lokal avis (i år Ouest France) og sætter os ved baren, ved bordene eller udenfor på plastikstolene og nyder vores espresso og diskuterer verdensbegivenhederne som vi læser i avisen. Fx var det her jeg læste at Karadicz endelig var blevet arresteret og vi fik os en snak om borgerkrigen i Jugoslavien som Oliver selvfølgelig ikke kan huske noget om. Baren åbner selvfølgelig kl 7 hver morgen så man kan få morgenmad (= 1 croissant) og det er en af de ting jeg virkelig savner i København. Lokale cafér og barer som åbner for morgenmad og hvor man kan begynde dagen enkelt og i ro. Og Oliver nyyder at være med og jeg nyyder at have ham med - det er skønt at der er andre end mig der synes det er dejligt om morgenen.

Men - Le Mont St Michel som de kalder det her nede kørte Simon og jeg afsted til mandag morgen kl 6.45 - en køretur på små to timer. Le Mont St Michel besøges af 3 mio mennesker hvert år og er selvføglelig på UNESCO's liste over bevaringsværdige kulturskatte. Vi havde valgt at starte tidligt for at få en start før de 3 mio mennesker indfandt sig og det var rigtigt disponeret. Le Mont St Michel er fantastisk og det er fuldstændig overrandt. Vi var blandt de ca 20 første der trådte ud på pladsen foran kirken øverst oppe på Mont St Michel og fandt en vidunderlig, langtstrakt udsigt i en forunderlig stilhed. Så langt øjet rakte var der sand og små vandløb ud over bugten i det strålende morgensolskin. Pladsen lå halvt i skygge af kirken og tårnet og gav en kølighed og en ro. Ved siden af kirken åbenbarede sig en klosterhave med roser og ro, ro, ro på trods af turisterne og så på toppen af en klippeklods ude midt i havet. Le Mont St Michel er bygget fra år 800 og fremefter og indeholder i dag en hel fransk by med smalle, smalle stejle gader op til det fantastiske 3-4 etagers kloster bygget ind i og ovenpå bjerget. Det må have været en fabelagtig oplevelse for middelalderens folk at komme valfartende hertil og opleve stedet som overgår hvad man tror er muligt. Selve byen var så fin og så utrolig klicheagtig fransk (på den gode måde) som om den var bygget af Disney, men den var "the real thing" og ingen kliche i papmaché. Selv mylderet af souvenirbutikker med deres plastikting var autentiske fordi der havde været souvenirbutikker på Mont St Michel siden middelalderen. Vi slap væk omkring middagstid da det næsten var umuligt at klemme sig gennem gaderne og stræderne for den stadig tilstrømmende menneskemængde, men vi fik en snert af stilheden og storheden ved Le Mont St Michel, inden vores to timers hjemtur. Le Mont St Michel har et velfortjent ry og det var turen og tiden værd. /Jakob

D DAG, og lidt om paragliding

Vi kom til koncert søndag, med en fransk gruppe Dictafone. De var faktisk ikke så ringe endda (man har vel jyske aner:)
Mandag tog vi til et af de mange d dags museer. Vi havde valgt Arromanches 360. Vi blev vist ind i et cirkulært rum, med filmlærred hele vejen rundt. Vi blev herefter vist en film baseret på autentiske dokumentar optagelser fra invasionen. Det var så sat sammen med optagelser fra de samme steder i dag i Frankrig. Det var en ufattelig flot film, den gjorde stort indtryk på os alle. Lidt mere stille gik vi derfra. Museet ligger højt oppe med flot udsigt over byen og havet med de efterladte pontoner fra den kunstige havn der netop blev bygget til d dagen. Vi har på alle vores ferier i Normandiet stødt på mange af de engelske/amerikanske/canadiske krigskirkegårde med deres utallige skræmmende rækker af kors. Det giver altid en vis eftertænksomhed efter sådan et besøg. Flere af de franskmænd vi snakker med på vores ferie, har historier at fortælle fra krigen,- med bombardementer og ødelagte huse/byer, de var hårdt ramt.

I går aftes kom Yves og familie forbi og ringede på. De ville bare vise os en paraglider, lige uden for,- eller rettere ovenover vores hus. Det er ret hyggeligt at have fået 'venner' her i byen.(sådan bliver vi præsenteret af Jean Jacques og Marie Francois; notre amis de Danemark). I det hele taget er det svært at se vores dejlige ferie her i byen rinde ud. Vi har sidste dag i morgen, og selvom ferien ikke er slut og der venter os en uge i byernes by, bliver det svært at sige farvel. Ferien i denne dejlige by med rare mennesker, i dette dejlige hus har gjort os alle så godt.

En anden bonus ved denne ferie er at jeg har fået tid til at læse. 3 bøger er det indtil nu blevet til. Den sidste er det første bind i Stieg Larsson triologien. Jeg havde den liggende fremme da Annick var på besøg og hun grinede og sagde: Tout le monde lis Larsson. Det viste sig at både hun og Francois også var i gang.

Nå, men vi er allerede, nogen mere end andre, begyndt at få bekymrede miner mht pakning af bilen,som skal foregå i morgen. Jeg overvejer om jeg skal holde mig i behørig afstand.....

Bayeux og lidt om et loppemarked

Lørdag tog vi til Bayeux. Dels for at se Bayeux tapetet men også for at tjekke det hotel Simon skal bo på, når han om en md. sammen med de 2 9. klasser, skal på rejse til først Normandiet og siden Paris. Vi startede med at tjekke hotellet. Det ligger helt perfekt i byen. Men er ikke stort. Der bliver dansk trængsel om en måned.
Bayeux tapetet var en oplevelse. Vi kunne endda få følgespeak på dansk!! Så intet gik tabt. Jeg kunne godt have brugt lidt mere tid til at fordybe mig i de enkelte afsnit, men vi gik i én lang strøm af mennesker, som alle fulgte guiden.
Selve Bayeux by, er en sød lille by. Den er naturligvis præget af turismen, men har stadigt bevaret sin charme.
Hjemme kom Jean-Jacques på besøg. Han havde brug for gode råd til deres københavner ferie. Og her skal lige indskydes at han IKKE taler et ord engelsk. Men det gik fint.
Det er godt at vi er så velforsynede med kold Cidre, med alle de franske besøg vi får :)

I dag har vi været på jagt efter loppemarkeder. Var først i en nærliggende by Ouistreham. Men her var ikke noget særligt godt marked. Så vi tog en dejlig køretur gennem det franske bakkede landskab til Blonville sur Mer. Her var bedre, og jeg fik da også handlet lidt fransk porcelæn med hjem ;)
Glemte også at fortælle at vi den anden dag var i Rouen. Et dejligt gensyn. Vi bliver altid lige overvældet af Katedralen, som stadig, siden krigen, har været under restauration.
De sidste par formiddage har det været meningen at Simon,Oliver og Jakob har skulle prøve at 'sejle' char a voile. En strandbil med sejl. Men det er blevet aflyst pga for lidt vind. Nu håber vi det kan blive i morgen.

Der er igen stillet op til koncert i byen i aften. Må lige hen og se hvad det er for noget....

Livet i Lion sur Mer, og lidt om et besøg

Nu har vi levet en uge i denne lille franske perle af en by, og har nu en god fornemmelse af livet i byen. I hvertilfælde fra vores 'point of vue'.
Lion sur Mer er en ikke en badeby som den mondæne Trouville. De fleste bor her hele året. Andre kommer i weekenden fra Paris, Caen, eller andre større byer, men har så et hus her i byen. Vi har tjekket boligpriserne, og de kan desværre nemt matche priserne i kbh. Her er meget charmerende, men slet ikke poleret eller turistet. De fleste 'turister' er franskmænd.
Livet ved stranden starter når den lokale fisker, Jean Reno, sætter sin båd i vandet for at hente sine garn. Han trækker båden i land lige foran vores hus tidligt om morgenen. Her tømmer han, med hjælp fra de lokale frivillige hjælpere, sine net. De første kunder står allerede parate. ca. 1 timere senere har han alt på plads til det daglige salg; en lille vægt, poser og papir til indpakning og en lille parasol som afskærmning for fisken. Og det er god fisk, Jean Reno fanger. Vi har selv smagt en del.
Op ad formiddagen er der i hverdagene få mennesker på stranden. Det er især ældre med børnebørn. Efter 3 kommer der flere til. Alt efter hvornår lavvandet er på sit laveste, bliver stranden også fyldt med folk der rider. Det ser dejligt ud, sådan i fuld galop (eller hvad det nu hedder) ud af hvad der kan synes som en uendelig lang strandbred.
Ved 5 tiden begynder de ældre mænd at infinde sig på boulebanen, og her bliver de til sent på aftenen. Ved 7 tiden sejler Jean Reno ud i sin lille båd, og sætter sine garn.
Der er dagen igennem en livlig trafik af cyklister der kører langs med stranden på den dertil indrettede sti.
Folk har god tid her i Lion sur mer. De lever godt op til 'hastværk er lastværk'

I dag, havde vi besluttet at have en hel dag på stranden. Der var lovet godt vejr,- og det holdt. Vi kom både til at bade i høj og lavvande. Vi fik læst, spillet beachball, diablo og devilstick.
Vi havde en 'løs' aftale med Annick og Francois, vores franske værter i Caen sidste år. De ville komme forbi sent på eftermiddagen. Kl. 19 ankom de.
Vi gik en tur langs stranden sammen, og fik en update siden sidst. Undervejs kunne Francois fortælle at dér boede en kendt fransk journalist, og dér boede Simon,en professer fra universitetet. Simon fik øje på os, og kom ud og blev præsenteret. Da vi nåede hjem, stødte vi på Jean-Jacques og Marie-Francoise, som trods sit dårlige ben, bare måtte i vandet i dag. Vi stødte også på Yves, vores nye gode ven i byen, som er gift med Elizabeth. Overalt hvor vi bliver præsenteret, møder vi en gæstfrihed, som jeg godt kan være lidt bekymret for om de føler lige så stor i kbh. Hjemme igen bød vi på kold Cidre. Vi havde en hyggelig aften, inden de skulle videre til middag.
Vi selv nød doraderne i hvidvin.
I aften er der aftenmarked i byen. Vi har lige været henne og kigge. Det blev til et par flasker, Calva, Vinaigre og Cidre, og en enkelt solhat :)
Jeg behøver vel ikke at sige at vi hygger os svært, og føler os meget hjemme og tilpas her.

På fransk visit, og lidt mere om killingen

I dag var vi inviteret til middag hos vores værtspar. De bor i en lille by, Douvres, ca. 5km fra Lion sur Mer. Deres hus er et smukt og for os typisk fransk hus. Meget rustikt også indenfor. Stort grovkøkken med store gamle fliser og i stuen en stor åben pejs.Det var også her i stuen at vi genså den ene af de to killinger vi tidligere havde fundet. Den var ikke blevet mindre sød, og især Oliver havde svært ved at løsrive sig fra den.
Der var dækket op i deres smukke have og foran os, skulle det vise sig, at vi havde en ca. 4 timers gastronomisk oplevelse. Mange små lokale retter blevet båret frem, blot for, efter at være blevet spist, at blive afløst af en ny. For blot at nævne nogle ; Andouillet, andre pølser, gedeost i ovn med cherrytomater og honning, skinke og melon, æblesorbet med gammel Calvados, salat med and, ost lagret i Calvados, is, petitfours og kaffe. Unødvendigt at sige at vi blev mætte :)
Undervejs havde vi en rigtig hyggelig snak, som foregik på en blanding af fransk og engelsk. De er et spændende par, som har oplevet meget. De er nysgerrige på livet og har mange planer for fremtidige rejser. De var et perfekt værtspar, vi følte os meget velkomne.
Jean-Jacques, Oliver og Jakob aftalte at gå på krabbejagt her til aften, når vandet havde trukket sig. Så lige nu går de derude, og Simon og jeg håber at vi skal have friske krabber til aftensmad i dag. Vi har allerede justeret vores tidsrytme til den franske, så aftensmaden bliver først indtaget ved 21 tiden. I det hele taget, er alt kørt ned i gear,- og det er mægtig godt for os alle.

PS. Oliver og jeg er lige kommet hjem fra krabbe-jagt, og vi har desværre kun 5 små krabber med hjem og de skal spises kolde i morgen. Det viste sig at lavvandet var ikke lavt nok til at de gode krabbe-steder var tilgængelige.
Men det var en super spændende tur, hvor vi til tider gik i vand til armhulerne for at nå ud til små øer ude i havet. Så vi må 'nøjes' med friskfangede søtunger fra i morges til aftensmad.

Brix - en by, og lidt om ubåde

Vi kom til koncert den anden aften med en lokal fransk musiker,Bezo. Det var et utaknemmeligt publikum han havde og lyden blev egentlig kun bedre, jo længere væk vi kom. Men det var meget autentisk.
Søndag vågnede vi til, så at sige, rindende vand. Vi kunne ikke forstå er der lød sådan en lidt svuppende lyd fra køkkengulvet, og jo, sørme om der ikke også kom vand op i kanten når vi trådte på gulvet. Et vandrør var sprunget. Igen måtte vi ringe til Jean Jacques som kom sammen med Marie Francoise. De tog det egentlig meget roligt. De kunne ikke få en vvs ud søndag, så vi måtte vente til i dag.
I dag havde vi planlagt en dag i Cherbourg. Vi ville bl.a. se det store La cite de la Mer, hvor det bl.a. var muligt at komme ombord på en 128 m lang ubåd. Vi deltog også i en 'ekspedition' til havets bund. Derudover var der flere interaktive installationer der gjorde besøget sine penge værd- især for Simon og Oliver.
Bagefter gik vi lidt rundt i byen inden vi vendte næsen hjemad.
Men vi havde endnu et udflugtsmål. Vi ville besøge byen Brix. Det var en sød lille by, og så ud som de fleste på den størrelse gør, med eget lille rådhus. kirke, bager og cafe. Simon og Oliver mente at vi burde have præsenteret os for Borgmesteren, som de så med garanti mente ville forære os et hus i byen.
Vi var spændte på om vi kom hjem til et opbrudt gulv og lukket vand. Men røret er åbenbart stoppet, og de har ikke ment det nødvendigt at fjerne gulvet. Selvom vi ikke er i det sydlige Frankrig, er der en hel anden rytme og ubekymrethed her, som gør godt på ferien.
Og så bringer vi en lille rettelse; det er ikke krabber men blåmuslinger de går og samler når vandet har trukket sig. Der er mængder!!!

Lion sur Mer,- og lidt om killinger

Efter at have fulgt vores TomTom (herefter kaldet Pamela) til punkt og prikke, - og her må jeg lige indskyde at hun (Pamela) nogle gange overvurderer vejenes tilstande og størrelser- ankom vi vores hus La Vague i Lion sur Mer. Det ligger som forventet helt ud til stranden i en skøn lille by. Jean-Jacques og Marie-Francoise stod parate for at byde os velkomne. De er meget gæstfrie og meget søde. De inviterede os også til middag en dag efter eget valg.
Huset er dejligt og har alt hvad der behøves til en dejlig ferie.
Vores soveværelse ligger på 1. sal, og fra sengen har jeg den smukkeste udsigt over havet. Simon og Oliver har fælles værelse på 2. sal, ligeledes med udsigt.
Efter at Jakob og jeg fik købt ind i den lokale Super U, spiste vi mad på vores lille terasse. Den ligger på 1. sal og giver derfor den perfekte udsigt til havet. Herfra kan vi på tætteste hold følge tidevandet. Det er meget fasinerende, der er voldsomme kræfter på spil, og det skifter hurtigt.
Åh ja, vi havde et par ekstra besøg af Jean- Jacques. For da vi kom hjem fra indkøbsturen kunne Simon fortælle os at de havde hørt miaven fra under deres senge. Der lå to meget små killinger!!!?? Vi fik fat på den ene og ringede efter Jean-Jacques, som straks kom og hentede den. Den anden fangede vi først senere. Hvorfor de var her, fik vi ikke helt fat i, men søde var de.
Ved 21 tiden var vandet næsten nået op til strandkanten og Simon og Jakob hoppede i bølgen blå.
I dag har vi på skift kørt lidt rundt på cykel og set den nærmeste omegn. Og så har vi været en 'smuttur' til en KÆMPE Carefour og handlet det mest nødvendige til de næste par dage (vi var der i 2.5 time!!!!)
Oliver og jeg har siddet på stranden og fulgt livet der. Mange kommer med specielle kurve for at samle krabber, når det er lavvande, andre rider, sejler eller parasurfer. Lige foran vores hus er der en Boule bane, som flittigt bliver brugt af både store og små.
Senere i aften satser vi på at gå til koncert her i byen. Nu må vi se....

OBA - og lidt om et batteri

Efter ca 800 temmelig uproblematiske km vi ankom Soest. Vi havde en rigtig hyggelig aften med Riekje, Bob og Lindsey der var på besøg med den 3 mdr gamle Cian. Og ja, indrømmet, jeg nød voldsomt at sidde med sådan en skøn lille gut i mine arme.
I dag havde vi planlagt at tage til Amsterdam for bl.a. at se det store nye bibliotek. Alt gik planmæssigt bortset fra da vi satte nøglen i tændingen. INTET skete. Vi kunne ikke engang få bagagerummet åbnet. For første gang i 10 år fik vi brug for vores Skoda hjælp. Inden for 1 time kom en rar fyr med en rigtig 'rar' bil. Der gik ikke lang tid, så var batteriet opladt nok til vi kunne starte. Synderen var vores lille køleskab, som 'nogen' havde glemt at slukke....
Nå, men efter en 45 min togtur ankom vi Amsterdam. Vi gik straks til biblioteket, også kaldet OBA.
Jeg har godt nok måtte høre meget for at jeg i ferien, ville slæbe hele familien på bibliotek. Men alle måtte efterfølgende indrømme, at det havde været en stor oplevelse.
Det er et MEGET flot og gennemført bibliotek. Vi startede med at tage elevatoren til 7. etage hvor der er placeret en meget lækker retstaurent,- vi taler ikke her om en lille bibliotekscafe, men om en meget stor og moderne cafe/restaurent.
Efterfølgende delte vi os op, så Simon og Oliver gik for sig selv og tog billeder og JAkob og jeg gik sammen. Jeg talte undervejs med flere af de ansatte for at høre deres pros and cons. Det er altid godt når man som jeg, nemt bliver betaget og overvældet.
Vi fandt alle flere gode detaljer som jeg tager med mig hjem til vores store nyindretningsprojekt.
Simon og Oliver synes begge at musikbiblioteket var det mest fantastiske, og Simon kom med en god kommentar om at det bedste ved biblioteket var 'at det hang så godt sammen'. Jeg synes han har ret, det er MEGET gennemført.
Efterfølgende havde vi flere timer i Amsterdam (ja, også til shopping:) inden vi meget trætte tog toget hjem til Soest.
I morgen skal vi tage afsked med Riekje og Bob, altid lidt trist, men der står et hus i Lion sur Mer og venter.

Forberedelser og lidt om tillid

I mange år har vi talt om at boligbytte i ferien var en optimal måde at rejse på. Vi fik det bare aldrig gjort,- eller rettere, jeg fik aldrig taget mig sammen til bare at springe ud i det. Jeg havde mange forbehold og successen er også kun så stor i Homelink fordi vi alle har tillid til hinanden. Man bliver nødt til at have en grundlæggende tilid til at ens boligbyttevenner behandler ens hjem lige så godt som en selv og ikke tager 'souvenirs' med hjem. 

Da vi sidste år gerne ville til NYC - hele familien, tænkte vi at nu skulle det være. 

Der er flere forskellige organisationer, men vi havde fået anbefalet Homelink. Vi var inde og tjekke om der overhovedet var New Yorkere der var interesserede i at komme til København, og dét var der. 

Siden vi har tilmeldt os har vi fået tilbud fra stort set til hele verden. Og dette har vist sig næsten at være den sværeste del; at vælge ud mellem alle de gode tilbud. For os er det foreløbigt blevet til; NYC, Berlin, Normandiet, Paris, London og nu kan vi så se frem til 3 uger i det Franske fordelt på 2 byt. Fotoet her på siden er fra sidste år, da vi mødte en af de familier vi havde byttet med. Det var en super hyggelig og spændende aften. Hvis man selv vil, kan man få mange gode bekendtskaber ude omkring. Og dét er for os én af de gode sidegevinster ved boligbyttet,- vi bliver så at sige inviteret indenfor i landet, på en hel anden måde end hvis vi bare var rejst som normale turister. 

Vi glæder os og nu står den så på forberedelserne. For når man bytter er det jo ikke nok at tænke på pakning og tøjvask. Vores hjem skal byde gæster velkomne, og dét er vigtigt for mig; at de føler sig velkomne.

For at sætte stemningen lidt har jeg været inde og tilmelde mig Carla Brunis hjemmeside, så jeg kan få lov at lytte til hendes nye cd. Første gang jeg 'stødte' på hende var før hun blev præsidentfrue, og jeg i den lokale franske FNAC blev anbefalet hendes 1. album af en franskmand. Det var en fantastisk ferie og derfor får jeg altid en 'gratis' ferieoplevelse når jeg sætter cd'en på. Nu vil jeg glæde mig til at købe den nye cd når jeg kommer frem, for den skal selvfølgelig købes i Frankrig.

Men før vi når Frankrig er det planen at besøge gode venner i Soest, i Holland. Det bliver godt at se dem igen.