Vi kom til koncert den anden aften med en lokal fransk musiker,Bezo. Det var et utaknemmeligt publikum han havde og lyden blev egentlig kun bedre, jo længere væk vi kom. Men det var meget autentisk.
Søndag vågnede vi til, så at sige, rindende vand. Vi kunne ikke forstå er der lød sådan en lidt svuppende lyd fra køkkengulvet, og jo, sørme om der ikke også kom vand op i kanten når vi trådte på gulvet. Et vandrør var sprunget. Igen måtte vi ringe til Jean Jacques som kom sammen med Marie Francoise. De tog det egentlig meget roligt. De kunne ikke få en vvs ud søndag, så vi måtte vente til i dag.
I dag havde vi planlagt en dag i Cherbourg. Vi ville bl.a. se det store La cite de la Mer, hvor det bl.a. var muligt at komme ombord på en 128 m lang ubåd. Vi deltog også i en 'ekspedition' til havets bund. Derudover var der flere interaktive installationer der gjorde besøget sine penge værd- især for Simon og Oliver.
Bagefter gik vi lidt rundt i byen inden vi vendte næsen hjemad.
Men vi havde endnu et udflugtsmål. Vi ville besøge byen Brix. Det var en sød lille by, og så ud som de fleste på den størrelse gør, med eget lille rådhus. kirke, bager og cafe. Simon og Oliver mente at vi burde have præsenteret os for Borgmesteren, som de så med garanti mente ville forære os et hus i byen.
Vi var spændte på om vi kom hjem til et opbrudt gulv og lukket vand. Men røret er åbenbart stoppet, og de har ikke ment det nødvendigt at fjerne gulvet. Selvom vi ikke er i det sydlige Frankrig, er der en hel anden rytme og ubekymrethed her, som gør godt på ferien.
Og så bringer vi en lille rettelse; det er ikke krabber men blåmuslinger de går og samler når vandet har trukket sig. Der er mængder!!!
2 kommentarer:
Jeg er enig med Oliver og Simon - i skulle have præsenteret jer. Et feriehus i Brix i Frankrig ville ikke have været dårligt :-)
Vi følger jer... kh Lone
:)Ja, her er skønt. Og det kunne være sjovt at bo i Brix, men hvis der var frit valg, valgte vi et hus som det vi bor i. At have fri udsigt og så tæt afstand til havet gør os godt.
knus
Send en kommentar