Livet i Lion sur Mer, og lidt om et besøg

Nu har vi levet en uge i denne lille franske perle af en by, og har nu en god fornemmelse af livet i byen. I hvertilfælde fra vores 'point of vue'.
Lion sur Mer er en ikke en badeby som den mondæne Trouville. De fleste bor her hele året. Andre kommer i weekenden fra Paris, Caen, eller andre større byer, men har så et hus her i byen. Vi har tjekket boligpriserne, og de kan desværre nemt matche priserne i kbh. Her er meget charmerende, men slet ikke poleret eller turistet. De fleste 'turister' er franskmænd.
Livet ved stranden starter når den lokale fisker, Jean Reno, sætter sin båd i vandet for at hente sine garn. Han trækker båden i land lige foran vores hus tidligt om morgenen. Her tømmer han, med hjælp fra de lokale frivillige hjælpere, sine net. De første kunder står allerede parate. ca. 1 timere senere har han alt på plads til det daglige salg; en lille vægt, poser og papir til indpakning og en lille parasol som afskærmning for fisken. Og det er god fisk, Jean Reno fanger. Vi har selv smagt en del.
Op ad formiddagen er der i hverdagene få mennesker på stranden. Det er især ældre med børnebørn. Efter 3 kommer der flere til. Alt efter hvornår lavvandet er på sit laveste, bliver stranden også fyldt med folk der rider. Det ser dejligt ud, sådan i fuld galop (eller hvad det nu hedder) ud af hvad der kan synes som en uendelig lang strandbred.
Ved 5 tiden begynder de ældre mænd at infinde sig på boulebanen, og her bliver de til sent på aftenen. Ved 7 tiden sejler Jean Reno ud i sin lille båd, og sætter sine garn.
Der er dagen igennem en livlig trafik af cyklister der kører langs med stranden på den dertil indrettede sti.
Folk har god tid her i Lion sur mer. De lever godt op til 'hastværk er lastværk'

I dag, havde vi besluttet at have en hel dag på stranden. Der var lovet godt vejr,- og det holdt. Vi kom både til at bade i høj og lavvande. Vi fik læst, spillet beachball, diablo og devilstick.
Vi havde en 'løs' aftale med Annick og Francois, vores franske værter i Caen sidste år. De ville komme forbi sent på eftermiddagen. Kl. 19 ankom de.
Vi gik en tur langs stranden sammen, og fik en update siden sidst. Undervejs kunne Francois fortælle at dér boede en kendt fransk journalist, og dér boede Simon,en professer fra universitetet. Simon fik øje på os, og kom ud og blev præsenteret. Da vi nåede hjem, stødte vi på Jean-Jacques og Marie-Francoise, som trods sit dårlige ben, bare måtte i vandet i dag. Vi stødte også på Yves, vores nye gode ven i byen, som er gift med Elizabeth. Overalt hvor vi bliver præsenteret, møder vi en gæstfrihed, som jeg godt kan være lidt bekymret for om de føler lige så stor i kbh. Hjemme igen bød vi på kold Cidre. Vi havde en hyggelig aften, inden de skulle videre til middag.
Vi selv nød doraderne i hvidvin.
I aften er der aftenmarked i byen. Vi har lige været henne og kigge. Det blev til et par flasker, Calva, Vinaigre og Cidre, og en enkelt solhat :)
Jeg behøver vel ikke at sige at vi hygger os svært, og føler os meget hjemme og tilpas her.