Fredag i Paris

I dag har vi været rundt i mange timer i Paris og er rigtig trætte nu her ved 23.45 tiden. Vi startede dagen med at få shoppet færdigt i diverse stormagasiner, Printemps og Lafayette, men det er egentlig ikke fordi vi har købt noget særligt. Vejret var noget køligere hvilket gjorde dagen meget lettere end i går.

Efter stormagasinerne tog til 3. arrondissement for at se på Aurelies udstilling i Galerie Lacen.
Det er nogle meget spændende ting Aurelie laver, men hun er åbenbart så etableret en kunstner at priserne også er over vores budget.Et billede ligger fra 6000€ og de større installationer såsom en hæklet lænestol op mod 9000€. Så der bliver nok ikke noget kunstkøb i denne omgang.

Eftermiddagen gik med en længere tur i Belleville, distriktet lige nord for os, hvor vi så mange små spændende gader med rigtige små hus og diminuative haver til, meget romantisk og i skærende kontrast til den mere slum-præget kvarter rundt omkring dem. Vi nåede igennem et jødisk, et marrokansk og et kinesisk kvarter på bare 10 minutters gang sidst på turen. Jeg synes dog stadig at vores kvarter, 10. arrondissement, er mere livligt og varieret på den fede måde. Belleville er stadig meget præget af socialt boligbyggeri og langt mellem de gode cafer og restauranter.

Til aften tog vi den traditionelle tur ind til Trocadeo pladsen for at se det oplyste Eiffeltårn om aftenen. Desværre var det regnvejr og koldt, så det blev en mere kort oplevelse end normalt. Tilgengæld oplevede vi at have næsten hele Trocadeopladsen for os selv - mens det styrtede allermest ned.

Haglvejr

Det har været en meget varm dag i Paris hele dagen, og jo varmere og fugtigere det er i Paris, desto flere mennesker, biler, scootere, busser og duer virker det som om der er. Mens man er inde i et magasin eller på et museum glemmer man ligesom hvordan der er udenfor, men i det øjeblik man træder ud fra det klimatiserede område slår varmen, fugten og støjen ekstra hårdt.
Her til aften udløste det varme vejr et mindre skybrud med stærke kastevinde og ikke mindst hagl så store som bolsjer. Vi opdagede først det haglede da det lød så mærkeligt udenfor og da jeg ville lukke vinduet fik jeg til mit store chok et hagl lige på kinden. Så var det ellers om at få alle vinduer og døre lukket i en fart. Nu bagefter er luften dejlig ren, klar og kølig og vejrudsigten for de næste dage viser faldende temperaturer.
I dag fik vi gennemtravlet de vigtigste stormagasiner i Paris, uden dog at købe noget særligt, men det er et must når man er i Paris. Efter den del af dagen tog vi bussen til Jeu de Paume, som er et udstillingssted på Concorde pladsen. Vi havde fået udstillingen af den britiske fotograf Martin Parr anbefalet af Vincent. Det var en rigtig god udstilling i et overskueligt museum, passende til alle i familien og til de trætte og allerede hævede varme ben. Der var både fotos af Martin Parr og fra Martin Parrs private fotosamling af en lang række andre fotografer. Når man ser fotografier af en af de 20 medlemmer af Magnum fornemmer man stærkt Wim Wenders ord fra udstillingsbrochuren: "Et foto- eller filmapparat optager to veje, både det som kunsteren ser på og kunstneren selv". Martin Parr var tydeligt tilstede i alle hans fotografier. Men endnu mere spændende for os var at se, at de bedste af Simons fotografier havde kvaliteter der lå væsentlig over flere af de udstillede fotografier. Det er helt sikkert et talent som Simon skal udnytte fremover.
Til aften cyklede Simon og jeg til Cinemathéque Francaise ved Quai de Bercy, et meget spændende område ved Seinen lige overfor Bibliotheque National Francaise's velkendte fire bogtårne på den anden side af Seinen. Selve museet var lille men spændende, selvom det så sent på aftenen var ved at være lidt dødt og lukket i filmhuset. Overalt i Paris var folk ude og på den store græsplæne foran Filmhuset picnique'de pariserne i stort tal. Ved 22-tiden tog vi hver en af de fantastiske Velib'er (de parisiske gratiscyker) og nåede hjem 1 min efter det begyndte at regne.

PS. Oliver og mig havde en super dejlig tur til Parc Asterix i går, hvor vi udnyttede hver eneste af de 480 minutter parken havde åben til det yderste. Samtlige større attraktioner blev prøvet, vi så det fantastiske show om Mona Lisa samt gallisk cirkus og Oliver blev fotograferet sammen med Majestix. Kl 18 kørte vi hjem trætte, men glade.

3 i 1

Dagene her i Paris flyver afsted og vi er ude fra tidlig morgen til sen aften. Nogen gange afbrudt af en hvilepause midt på eftermiddagen. Men det bliver temmelig sent inden der bliver fred og ro til at skrive på bloggen, og så er vi temmelig trætte når vi når dertil.
Mandag gik med at udforske området her, som er ret nyt for os. Endnu en af fordelene ved at bo privat/bytte; man ser så meget andet af byen end lige turistkernen. Derudover tog vi også til et marked ved Porte de Montreuil, som dog mest var gammel ragelse eller dvd'er af ukendt oprindelse.
Da vi kom hjem var der godt gang i festen (vi er blevet lidt usikre på om det kun var Bastillefest eller det også var noget par/bryllupsfest) som varede lige til kl. 7 morgen,- så vi var en smule trætte tirsdag morgen.

Men vi havde aftalt at vi ville spise vores morgenmad på toppen af Printemps, hvor vi ville have en fantastisk udsigt ud over byen og flyparaderne på bastilledagen. Vi fik en fornem plads og så det hele oppefra.
Simon, Jakob og Oliver var om eftermiddagen ude og afprøve bycyklerne med en del forhindringer,- men det må Jakob selv forklare nærmere. Sent på eftermiddagen tog vi i Tuillerierne og nød Jazzkoncert.


Aftenen sluttede af på Champs Elysee, bl.a med vores årlige 'besøg' i Mega Virginstore.
Dagen i dag har især Oliver set meget frem til. Det er nemlig dagen hvor han og Jakob skulle i Parc Asterix (det er næsten også gået hen og blevet en tradition). Simon valgte en 'film dag' med mig i stedet:) Så vi tog ind på Champs Elysee og var, kun adskilt af en frokost, i biffen 2 gange; Den første vi så er Woody Allens nyeste ' What ever works' og den sidste 'Public enemies'. Udvalget var naturligvis begrænset af film i vo (version originale). Vi var dog begge godt tilfredse med begge film.
Oliver og Jakob er endnu ikke kommet hjem, så deres oplevelser i Asterix Land må vente.

Paris Dixieme og Sidste dag i Lion-sur-Mer

Her til aften sidder vi i Vincents og Aurelie's meget specielle hus midt i Paris 10nde arrondissement. Hver gang vi opdager et eller andet specielt siger Simon "Det er fordi de er kunstnere" - og det er et meget specielt hjem - og de er kunstnere begge to.

Men den første del af ferien er forbi og vi forlod igen Lion-sur-Mer med vemod og med ønsket om at komme igen, men også med invitation til at komme igen! Simon og Oliver glædede sig til Paris, særligt Simon var ved at få ø-kuller, men måske skyldtes det også at vejret var fint, men ikke rigtig strand- og badevejr. Vi andre har stadig så meget 'spænding' i hverdagen at vi sagtens kan bruge en uge på ingenting, læse bøger, gå ture på stranden, køre til nærmeste by og se på et lille marked, afprøve oste, calvados, cidre, juice (de har helt urimeligt mange forskellige slags juice her i Frankrig).

Vi havde inviteret Jean-Jacques og Marie-Francoise på middag på en restaurant, men det var særlig svært at få på plads hvornår og hvordan det skulle ske. Marie-Francoise havde lige sagt op på sit arbejde på byens rådhus i protest mod det politiske spil og de havde konstant en strøm af børnebørn der skulle passes, afleveres eller hentes og ind i mellem skulle de lige en dag til Paris. Derfor vidste vi endnu ikke lørdag morgen om vi skulle spise sammen, om det skulle være hjemme hos dem selv eller på en restaurant. Til sidst måtte jeg tage mig sammen og ringe til Jean-Jacques der udelukkende taler og forstår fransk for at høre hvad de havde besluttet sig til. Heldigvis ville de meget gerne acceptere vores invitation og vi aftalte at vi skulle mødes kl 19 hos os i Lion og tage sammen på La Valise Gourmande kl 19.30 lige i nærheden.

Dagen gik med småpakning, lidt ture, lidt rengøring og kl 19 sad vi helt klar i vores pænere tøj og ventede på franskmændende. Da de ikke var kommet kl 19.20 og vi heller ikke havde hørt fra dem ("De er jo kunstnere, far" - men det er deres børn der er kunstere, ikke Jean-Jacques og Marie-Francoise) ringede jeg til Jean-Jacques igen, der blot havde kommentaren "Nå - nu mødes vi i stedet på restauranten om lidt". Og det gjorde vi. Det var en dejlig aften og de er så søde,venlige,empatiske, omsorgsfulde og interesserede så selskabet overskyggede helt maden, selvom den også var i top da La Valise Gourmande er stedets lokale gourmet restaurant med lokale råvarer og specialiteter. Vi snakkede helt frem til restauranten lukkede ved 23-tiden, hvorefter vi mætte af maden, oplevelserne og samværet tog afsked med dem. Og her blev vi igen inviteret til at komme og besøge dem og bo i deres lille fiskerhus i Lion til næste år. Vi tør jo næsten ikke håbe på at det kan blive ved, men de er meget oprigtige og meget ærlige i deres tilgang til vores venskab. Så afskeden med Lion var fin og kun let vemodig.

I Paris bor vi som sagt i 10ende arrondissement som vel bedst kan sammenlignes med Nørrebro i København. En utrolig blandet kvarter med rigtig mange forskellige nationaliteter og franksmænd. Et oprindeligt abrejderkvarter med småindustri og det er netop sådan et hus vi bor i. Inde i anden baggård i en slags gyde åbner man en stor grå metaldør midt i en afskallet murfacade og inde bagved ligger ialt 4 boliger rundt om en lille gård, indrettet i nogle tidligere industribygninger. Boligerne er indrettet som amerikanske lofts med store åbne rum og Vincents og Aurelies hjem er meget kunsterisk - præget af deres professionelle liv som hhv fotograf og tekstil kunstner. Der er mange, mange spændende og flotte indretnings- og pynteoplevelser, men der er også rigtig mange meget upraktiske ting ("De er jo kunstnere, far"). Men der er super spændende. Man skal være gode venner med naboerne for der er frit udsyn ind gennem de store industrivinduer og åbne døre ind til hinanden og til Cedric og Andrea(?) - det søde bøssepar som modtog os og som ligenu har masser af venner på besøg som skal deltage i deres fest i morgen aften. Vi er endnu ikke blevet inviteret, men givet pladsen, de åbne døre og de store vinduer er man vist automatisk med i festen hvis man er hjemme. Vi er spændte på hvad der skal ske.

Nu er klokken rigitg mange og vi skal i seng - børnene oppe på anden sal i nogle meget interessante værelser i flere plan og med masser af Aurelies tøjdyr og tekstilkreationer.