Bayeux og lidt om et loppemarked

Lørdag tog vi til Bayeux. Dels for at se Bayeux tapetet men også for at tjekke det hotel Simon skal bo på, når han om en md. sammen med de 2 9. klasser, skal på rejse til først Normandiet og siden Paris. Vi startede med at tjekke hotellet. Det ligger helt perfekt i byen. Men er ikke stort. Der bliver dansk trængsel om en måned.
Bayeux tapetet var en oplevelse. Vi kunne endda få følgespeak på dansk!! Så intet gik tabt. Jeg kunne godt have brugt lidt mere tid til at fordybe mig i de enkelte afsnit, men vi gik i én lang strøm af mennesker, som alle fulgte guiden.
Selve Bayeux by, er en sød lille by. Den er naturligvis præget af turismen, men har stadigt bevaret sin charme.
Hjemme kom Jean-Jacques på besøg. Han havde brug for gode råd til deres københavner ferie. Og her skal lige indskydes at han IKKE taler et ord engelsk. Men det gik fint.
Det er godt at vi er så velforsynede med kold Cidre, med alle de franske besøg vi får :)

I dag har vi været på jagt efter loppemarkeder. Var først i en nærliggende by Ouistreham. Men her var ikke noget særligt godt marked. Så vi tog en dejlig køretur gennem det franske bakkede landskab til Blonville sur Mer. Her var bedre, og jeg fik da også handlet lidt fransk porcelæn med hjem ;)
Glemte også at fortælle at vi den anden dag var i Rouen. Et dejligt gensyn. Vi bliver altid lige overvældet af Katedralen, som stadig, siden krigen, har været under restauration.
De sidste par formiddage har det været meningen at Simon,Oliver og Jakob har skulle prøve at 'sejle' char a voile. En strandbil med sejl. Men det er blevet aflyst pga for lidt vind. Nu håber vi det kan blive i morgen.

Der er igen stillet op til koncert i byen i aften. Må lige hen og se hvad det er for noget....

Livet i Lion sur Mer, og lidt om et besøg

Nu har vi levet en uge i denne lille franske perle af en by, og har nu en god fornemmelse af livet i byen. I hvertilfælde fra vores 'point of vue'.
Lion sur Mer er en ikke en badeby som den mondæne Trouville. De fleste bor her hele året. Andre kommer i weekenden fra Paris, Caen, eller andre større byer, men har så et hus her i byen. Vi har tjekket boligpriserne, og de kan desværre nemt matche priserne i kbh. Her er meget charmerende, men slet ikke poleret eller turistet. De fleste 'turister' er franskmænd.
Livet ved stranden starter når den lokale fisker, Jean Reno, sætter sin båd i vandet for at hente sine garn. Han trækker båden i land lige foran vores hus tidligt om morgenen. Her tømmer han, med hjælp fra de lokale frivillige hjælpere, sine net. De første kunder står allerede parate. ca. 1 timere senere har han alt på plads til det daglige salg; en lille vægt, poser og papir til indpakning og en lille parasol som afskærmning for fisken. Og det er god fisk, Jean Reno fanger. Vi har selv smagt en del.
Op ad formiddagen er der i hverdagene få mennesker på stranden. Det er især ældre med børnebørn. Efter 3 kommer der flere til. Alt efter hvornår lavvandet er på sit laveste, bliver stranden også fyldt med folk der rider. Det ser dejligt ud, sådan i fuld galop (eller hvad det nu hedder) ud af hvad der kan synes som en uendelig lang strandbred.
Ved 5 tiden begynder de ældre mænd at infinde sig på boulebanen, og her bliver de til sent på aftenen. Ved 7 tiden sejler Jean Reno ud i sin lille båd, og sætter sine garn.
Der er dagen igennem en livlig trafik af cyklister der kører langs med stranden på den dertil indrettede sti.
Folk har god tid her i Lion sur mer. De lever godt op til 'hastværk er lastværk'

I dag, havde vi besluttet at have en hel dag på stranden. Der var lovet godt vejr,- og det holdt. Vi kom både til at bade i høj og lavvande. Vi fik læst, spillet beachball, diablo og devilstick.
Vi havde en 'løs' aftale med Annick og Francois, vores franske værter i Caen sidste år. De ville komme forbi sent på eftermiddagen. Kl. 19 ankom de.
Vi gik en tur langs stranden sammen, og fik en update siden sidst. Undervejs kunne Francois fortælle at dér boede en kendt fransk journalist, og dér boede Simon,en professer fra universitetet. Simon fik øje på os, og kom ud og blev præsenteret. Da vi nåede hjem, stødte vi på Jean-Jacques og Marie-Francoise, som trods sit dårlige ben, bare måtte i vandet i dag. Vi stødte også på Yves, vores nye gode ven i byen, som er gift med Elizabeth. Overalt hvor vi bliver præsenteret, møder vi en gæstfrihed, som jeg godt kan være lidt bekymret for om de føler lige så stor i kbh. Hjemme igen bød vi på kold Cidre. Vi havde en hyggelig aften, inden de skulle videre til middag.
Vi selv nød doraderne i hvidvin.
I aften er der aftenmarked i byen. Vi har lige været henne og kigge. Det blev til et par flasker, Calva, Vinaigre og Cidre, og en enkelt solhat :)
Jeg behøver vel ikke at sige at vi hygger os svært, og føler os meget hjemme og tilpas her.

På fransk visit, og lidt mere om killingen

I dag var vi inviteret til middag hos vores værtspar. De bor i en lille by, Douvres, ca. 5km fra Lion sur Mer. Deres hus er et smukt og for os typisk fransk hus. Meget rustikt også indenfor. Stort grovkøkken med store gamle fliser og i stuen en stor åben pejs.Det var også her i stuen at vi genså den ene af de to killinger vi tidligere havde fundet. Den var ikke blevet mindre sød, og især Oliver havde svært ved at løsrive sig fra den.
Der var dækket op i deres smukke have og foran os, skulle det vise sig, at vi havde en ca. 4 timers gastronomisk oplevelse. Mange små lokale retter blevet båret frem, blot for, efter at være blevet spist, at blive afløst af en ny. For blot at nævne nogle ; Andouillet, andre pølser, gedeost i ovn med cherrytomater og honning, skinke og melon, æblesorbet med gammel Calvados, salat med and, ost lagret i Calvados, is, petitfours og kaffe. Unødvendigt at sige at vi blev mætte :)
Undervejs havde vi en rigtig hyggelig snak, som foregik på en blanding af fransk og engelsk. De er et spændende par, som har oplevet meget. De er nysgerrige på livet og har mange planer for fremtidige rejser. De var et perfekt værtspar, vi følte os meget velkomne.
Jean-Jacques, Oliver og Jakob aftalte at gå på krabbejagt her til aften, når vandet havde trukket sig. Så lige nu går de derude, og Simon og jeg håber at vi skal have friske krabber til aftensmad i dag. Vi har allerede justeret vores tidsrytme til den franske, så aftensmaden bliver først indtaget ved 21 tiden. I det hele taget, er alt kørt ned i gear,- og det er mægtig godt for os alle.

PS. Oliver og jeg er lige kommet hjem fra krabbe-jagt, og vi har desværre kun 5 små krabber med hjem og de skal spises kolde i morgen. Det viste sig at lavvandet var ikke lavt nok til at de gode krabbe-steder var tilgængelige.
Men det var en super spændende tur, hvor vi til tider gik i vand til armhulerne for at nå ud til små øer ude i havet. Så vi må 'nøjes' med friskfangede søtunger fra i morges til aftensmad.

Brix - en by, og lidt om ubåde

Vi kom til koncert den anden aften med en lokal fransk musiker,Bezo. Det var et utaknemmeligt publikum han havde og lyden blev egentlig kun bedre, jo længere væk vi kom. Men det var meget autentisk.
Søndag vågnede vi til, så at sige, rindende vand. Vi kunne ikke forstå er der lød sådan en lidt svuppende lyd fra køkkengulvet, og jo, sørme om der ikke også kom vand op i kanten når vi trådte på gulvet. Et vandrør var sprunget. Igen måtte vi ringe til Jean Jacques som kom sammen med Marie Francoise. De tog det egentlig meget roligt. De kunne ikke få en vvs ud søndag, så vi måtte vente til i dag.
I dag havde vi planlagt en dag i Cherbourg. Vi ville bl.a. se det store La cite de la Mer, hvor det bl.a. var muligt at komme ombord på en 128 m lang ubåd. Vi deltog også i en 'ekspedition' til havets bund. Derudover var der flere interaktive installationer der gjorde besøget sine penge værd- især for Simon og Oliver.
Bagefter gik vi lidt rundt i byen inden vi vendte næsen hjemad.
Men vi havde endnu et udflugtsmål. Vi ville besøge byen Brix. Det var en sød lille by, og så ud som de fleste på den størrelse gør, med eget lille rådhus. kirke, bager og cafe. Simon og Oliver mente at vi burde have præsenteret os for Borgmesteren, som de så med garanti mente ville forære os et hus i byen.
Vi var spændte på om vi kom hjem til et opbrudt gulv og lukket vand. Men røret er åbenbart stoppet, og de har ikke ment det nødvendigt at fjerne gulvet. Selvom vi ikke er i det sydlige Frankrig, er der en hel anden rytme og ubekymrethed her, som gør godt på ferien.
Og så bringer vi en lille rettelse; det er ikke krabber men blåmuslinger de går og samler når vandet har trukket sig. Der er mængder!!!