Afsked, ankomst og lidt om en veloverstået eksamen

I går var dagen hvor vi skulle tage afsked med Lion sur Mer. Tirsdag aften kom Jean-Jaques og Marie-Francois forbi og sagde farvel og på gensyn i KBH om en md. De havde yderligere en dejlig besked til os. Vi var velkomne tilbage igen i deres hus,- ikke med henblik på et boligbyt,- men som venner :) Det er vi meget glade for, og vi vil helt sikkert benytte os af det. Jakob og jeg har talt om at det var i en by som Lion sur Mer, at vi kunne se os selv bo på et senere tidspunkt i livet. Det har alt. Vigtigst havet, naturligvis, men beliggenheden, omgivelserne og befolkningen passer os så godt. Vi følte os hjemme her. Og så er det kun 2.5 timers kørsel til Paris ;)

Vi fik den flotteste solopgang i afskedsgave og begav os mod Paris, hvor vi skulle komme før kl. 12, for at hente nøglen. Jakob navigerede os, som sædvanligt, via Triumfbuen og ned af Champs'en. Det er noget af det bedste han ved, og jeg ved aldrig hvad der er værst; at holde øjnene lukkede eller se på det virvar af biler der kører runt om buen, i en slags ' survival of the fittest leg'.
Det var en varm byernes by der ventede os. Varmen lagde sig som en dyne over os, da vi trådte ud af vores dejlige klimatiserede bil. 32 gr. kom det vist op på i går. Det er for varmt i en storby. Men heldigvis har lejligheden klimaanlæg. Den er stor lejligheden, og ligger tydeligvis i en velhavende ende. Et stort bonus er klart den store terasse med udsigt over byens tage og til Eiffeltårnet.



Jakob har tjekket sin mail ofte i den seneste tid, da der ventede ham endelig og afgørende nyt fra Henley. Og i går kom de gode nyheder. Han har bestået med et flot A, og vi kan nu alle sætte punktum for 3½ på mange måder hårde år. Det skulle fejres!
Det viste sig at vi var lidt sent ude mht at få plads, men vi endte da med at finde et sted hvor vi fik god mad. Vi var enige om at det perfekte sted at afslutte en meget varm og festelig dag, var en tur på seinen. Vi tog båden kl. 23 og nød en times sejlads hvor vi så et levende og festende Paris, selv på en onsdag aften.

I dag har vi delt os op. Olivers store ønske var et gensyn med Parc Asterix. Jeg synes at jeg har brugt nok (meget) varme dage der, og havde mere lyst til en shoppedag. Simon ligeså. SÅ Jakob og Oliver er lige nu sikkert oppe i en eller anden vanvittig forlystelse, og Simon og jeg er lige kommet hjem efter en hyggelig, men VARM, tur i byen. Jeg nyder at gå i byen med min skønne unger. Det er dejligt en gang i mellem at have dem på tomandshånd.

Vi har ikke så mange planer for dagene her i byen. vi må se hvad vi finder på....

Le Mont St. Michel og andre drenge ting

Inden jeg lige skriver om vores tur til Le Mont St. Michel, må jeg nævne et par andre ting som Oliver og Simon og jeg har haft for her på ferien. Vi havde reserveret tid til et to-timers introduktionskursus i char a voile, en slags strandvogn med sejl som er meget populær her på de vidtstrakte normandiske strande. Men da dagen oprandt ringede de fra sejlskolen og fortalte at dagens lektion var aflyst på grund af manglende vind. Vi fik så en reservation til dagen efter. Dagen efter ringede de igen og da dette havde gentaget sig fire dage i træk, og vejrudsigten ikke havde forandret sig (25-27 grader, sol og let vind) besluttede vi at opgive. Til stor ærgelse for drengene (inkl mig) - det må vi prøve en anden gang.

Hver morgen går Oliver og jeg ned og henter morgenbrød, som regel 2 baguette og en eller anden form for croissant, pain au chocolat eller raisin. Men før vi går ned til bageren (den rigtige bager i hovedgaden hvis croissanter smager igennem af smør som i Paris) går vi en lille omvej ned til pladsen foran kirken (hvor den forkerte bager ligger - den hvis croissanter smager sådan lidt som fra Bodenhoff på Finsensvej). Her bestiller vi hver morgen 2 kaffe (der koster €1,10 hver), som på fransk svarer til to espresso, køber en lokal avis (i år Ouest France) og sætter os ved baren, ved bordene eller udenfor på plastikstolene og nyder vores espresso og diskuterer verdensbegivenhederne som vi læser i avisen. Fx var det her jeg læste at Karadicz endelig var blevet arresteret og vi fik os en snak om borgerkrigen i Jugoslavien som Oliver selvfølgelig ikke kan huske noget om. Baren åbner selvfølgelig kl 7 hver morgen så man kan få morgenmad (= 1 croissant) og det er en af de ting jeg virkelig savner i København. Lokale cafér og barer som åbner for morgenmad og hvor man kan begynde dagen enkelt og i ro. Og Oliver nyyder at være med og jeg nyyder at have ham med - det er skønt at der er andre end mig der synes det er dejligt om morgenen.

Men - Le Mont St Michel som de kalder det her nede kørte Simon og jeg afsted til mandag morgen kl 6.45 - en køretur på små to timer. Le Mont St Michel besøges af 3 mio mennesker hvert år og er selvføglelig på UNESCO's liste over bevaringsværdige kulturskatte. Vi havde valgt at starte tidligt for at få en start før de 3 mio mennesker indfandt sig og det var rigtigt disponeret. Le Mont St Michel er fantastisk og det er fuldstændig overrandt. Vi var blandt de ca 20 første der trådte ud på pladsen foran kirken øverst oppe på Mont St Michel og fandt en vidunderlig, langtstrakt udsigt i en forunderlig stilhed. Så langt øjet rakte var der sand og små vandløb ud over bugten i det strålende morgensolskin. Pladsen lå halvt i skygge af kirken og tårnet og gav en kølighed og en ro. Ved siden af kirken åbenbarede sig en klosterhave med roser og ro, ro, ro på trods af turisterne og så på toppen af en klippeklods ude midt i havet. Le Mont St Michel er bygget fra år 800 og fremefter og indeholder i dag en hel fransk by med smalle, smalle stejle gader op til det fantastiske 3-4 etagers kloster bygget ind i og ovenpå bjerget. Det må have været en fabelagtig oplevelse for middelalderens folk at komme valfartende hertil og opleve stedet som overgår hvad man tror er muligt. Selve byen var så fin og så utrolig klicheagtig fransk (på den gode måde) som om den var bygget af Disney, men den var "the real thing" og ingen kliche i papmaché. Selv mylderet af souvenirbutikker med deres plastikting var autentiske fordi der havde været souvenirbutikker på Mont St Michel siden middelalderen. Vi slap væk omkring middagstid da det næsten var umuligt at klemme sig gennem gaderne og stræderne for den stadig tilstrømmende menneskemængde, men vi fik en snert af stilheden og storheden ved Le Mont St Michel, inden vores to timers hjemtur. Le Mont St Michel har et velfortjent ry og det var turen og tiden værd. /Jakob

D DAG, og lidt om paragliding

Vi kom til koncert søndag, med en fransk gruppe Dictafone. De var faktisk ikke så ringe endda (man har vel jyske aner:)
Mandag tog vi til et af de mange d dags museer. Vi havde valgt Arromanches 360. Vi blev vist ind i et cirkulært rum, med filmlærred hele vejen rundt. Vi blev herefter vist en film baseret på autentiske dokumentar optagelser fra invasionen. Det var så sat sammen med optagelser fra de samme steder i dag i Frankrig. Det var en ufattelig flot film, den gjorde stort indtryk på os alle. Lidt mere stille gik vi derfra. Museet ligger højt oppe med flot udsigt over byen og havet med de efterladte pontoner fra den kunstige havn der netop blev bygget til d dagen. Vi har på alle vores ferier i Normandiet stødt på mange af de engelske/amerikanske/canadiske krigskirkegårde med deres utallige skræmmende rækker af kors. Det giver altid en vis eftertænksomhed efter sådan et besøg. Flere af de franskmænd vi snakker med på vores ferie, har historier at fortælle fra krigen,- med bombardementer og ødelagte huse/byer, de var hårdt ramt.

I går aftes kom Yves og familie forbi og ringede på. De ville bare vise os en paraglider, lige uden for,- eller rettere ovenover vores hus. Det er ret hyggeligt at have fået 'venner' her i byen.(sådan bliver vi præsenteret af Jean Jacques og Marie Francois; notre amis de Danemark). I det hele taget er det svært at se vores dejlige ferie her i byen rinde ud. Vi har sidste dag i morgen, og selvom ferien ikke er slut og der venter os en uge i byernes by, bliver det svært at sige farvel. Ferien i denne dejlige by med rare mennesker, i dette dejlige hus har gjort os alle så godt.

En anden bonus ved denne ferie er at jeg har fået tid til at læse. 3 bøger er det indtil nu blevet til. Den sidste er det første bind i Stieg Larsson triologien. Jeg havde den liggende fremme da Annick var på besøg og hun grinede og sagde: Tout le monde lis Larsson. Det viste sig at både hun og Francois også var i gang.

Nå, men vi er allerede, nogen mere end andre, begyndt at få bekymrede miner mht pakning af bilen,som skal foregå i morgen. Jeg overvejer om jeg skal holde mig i behørig afstand.....