Inden jeg lige skriver om vores tur til Le Mont St. Michel, må jeg nævne et par andre ting som Oliver og Simon og jeg har haft for her på ferien. Vi havde reserveret tid til et to-timers introduktionskursus i char a voile, en slags strandvogn med sejl som er meget populær her på de vidtstrakte normandiske strande. Men da dagen oprandt ringede de fra sejlskolen og fortalte at dagens lektion var aflyst på grund af manglende vind. Vi fik så en reservation til dagen efter. Dagen efter ringede de igen og da dette havde gentaget sig fire dage i træk, og vejrudsigten ikke havde forandret sig (25-27 grader, sol og let vind) besluttede vi at opgive. Til stor ærgelse for drengene (inkl mig) - det må vi prøve en anden gang.
Hver morgen går Oliver og jeg ned og henter morgenbrød, som regel 2 baguette og en eller anden form for croissant, pain au chocolat eller raisin. Men før vi går ned til bageren (den rigtige bager i hovedgaden hvis croissanter smager igennem af smør som i Paris) går vi en lille omvej ned til pladsen foran kirken (hvor den forkerte bager ligger - den hvis croissanter smager sådan lidt som fra Bodenhoff på Finsensvej). Her bestiller vi hver morgen 2 kaffe (der koster €1,10 hver), som på fransk svarer til to espresso, køber en lokal avis (i år Ouest France) og sætter os ved baren, ved bordene eller udenfor på plastikstolene og nyder vores espresso og diskuterer verdensbegivenhederne som vi læser i avisen. Fx var det her jeg læste at Karadicz endelig var blevet arresteret og vi fik os en snak om borgerkrigen i Jugoslavien som Oliver selvfølgelig ikke kan huske noget om. Baren åbner selvfølgelig kl 7 hver morgen så man kan få morgenmad (= 1 croissant) og det er en af de ting jeg virkelig savner i København. Lokale cafér og barer som åbner for morgenmad og hvor man kan begynde dagen enkelt og i ro. Og Oliver nyyder at være med og jeg nyyder at have ham med - det er skønt at der er andre end mig der synes det er dejligt om morgenen.
Men - Le Mont St Michel som de kalder det her nede kørte Simon og jeg afsted til mandag morgen kl 6.45 - en køretur på små to timer. Le Mont St Michel besøges af 3 mio mennesker hvert år og er selvføglelig på UNESCO's liste over bevaringsværdige kulturskatte. Vi havde valgt at starte tidligt for at få en start før de 3 mio mennesker indfandt sig og det var rigtigt disponeret. Le Mont St Michel er fantastisk og det er fuldstændig overrandt. Vi var blandt de ca 20 første der trådte ud på pladsen foran kirken øverst oppe på Mont St Michel og fandt en vidunderlig, langtstrakt udsigt i en forunderlig stilhed. Så langt øjet rakte var der sand og små vandløb ud over bugten i det strålende morgensolskin. Pladsen lå halvt i skygge af kirken og tårnet og gav en kølighed og en ro. Ved siden af kirken åbenbarede sig en klosterhave med roser og ro, ro, ro på trods af turisterne og så på toppen af en klippeklods ude midt i havet. Le Mont St Michel er bygget fra år 800 og fremefter og indeholder i dag en hel fransk by med smalle, smalle stejle gader op til det fantastiske 3-4 etagers kloster bygget ind i og ovenpå bjerget. Det må have været en fabelagtig oplevelse for middelalderens folk at komme valfartende hertil og opleve stedet som overgår hvad man tror er muligt. Selve byen var så fin og så utrolig klicheagtig fransk (på den gode måde) som om den var bygget af Disney, men den var "the real thing" og ingen kliche i papmaché. Selv mylderet af souvenirbutikker med deres plastikting var autentiske fordi der havde været souvenirbutikker på Mont St Michel siden middelalderen. Vi slap væk omkring middagstid da det næsten var umuligt at klemme sig gennem gaderne og stræderne for den stadig tilstrømmende menneskemængde, men vi fik en snert af stilheden og storheden ved Le Mont St Michel, inden vores to timers hjemtur. Le Mont St Michel har et velfortjent ry og det var turen og tiden værd. /Jakob
Ingen kommentarer:
Send en kommentar