Her til aften sidder vi i Vincents og Aurelie's meget specielle hus midt i Paris 10nde arrondissement. Hver gang vi opdager et eller andet specielt siger Simon "Det er fordi de er kunstnere" - og det er et meget specielt hjem - og de er kunstnere begge to.
Men den første del af ferien er forbi og vi forlod igen Lion-sur-Mer med vemod og med ønsket om at komme igen, men også med invitation til at komme igen! Simon og Oliver glædede sig til Paris, særligt Simon var ved at få ø-kuller, men måske skyldtes det også at vejret var fint, men ikke rigtig strand- og badevejr. Vi andre har stadig så meget 'spænding' i hverdagen at vi sagtens kan bruge en uge på ingenting, læse bøger, gå ture på stranden, køre til nærmeste by og se på et lille marked, afprøve oste, calvados, cidre, juice (de har helt urimeligt mange forskellige slags juice her i Frankrig).
Vi havde inviteret Jean-Jacques og Marie-Francoise på middag på en restaurant, men det var særlig svært at få på plads hvornår og hvordan det skulle ske. Marie-Francoise havde lige sagt op på sit arbejde på byens rådhus i protest mod det politiske spil og de havde konstant en strøm af børnebørn der skulle passes, afleveres eller hentes og ind i mellem skulle de lige en dag til Paris. Derfor vidste vi endnu ikke lørdag morgen om vi skulle spise sammen, om det skulle være hjemme hos dem selv eller på en restaurant. Til sidst måtte jeg tage mig sammen og ringe til Jean-Jacques der udelukkende taler og forstår fransk for at høre hvad de havde besluttet sig til. Heldigvis ville de meget gerne acceptere vores invitation og vi aftalte at vi skulle mødes kl 19 hos os i Lion og tage sammen på La Valise Gourmande kl 19.30 lige i nærheden.
Dagen gik med småpakning, lidt ture, lidt rengøring og kl 19 sad vi helt klar i vores pænere tøj og ventede på franskmændende. Da de ikke var kommet kl 19.20 og vi heller ikke havde hørt fra dem ("De er jo kunstnere, far" - men det er deres børn der er kunstere, ikke Jean-Jacques og Marie-Francoise) ringede jeg til Jean-Jacques igen, der blot havde kommentaren "Nå - nu mødes vi i stedet på restauranten om lidt". Og det gjorde vi. Det var en dejlig aften og de er så søde,venlige,empatiske, omsorgsfulde og interesserede så selskabet overskyggede helt maden, selvom den også var i top da La Valise Gourmande er stedets lokale gourmet restaurant med lokale råvarer og specialiteter. Vi snakkede helt frem til restauranten lukkede ved 23-tiden, hvorefter vi mætte af maden, oplevelserne og samværet tog afsked med dem. Og her blev vi igen inviteret til at komme og besøge dem og bo i deres lille fiskerhus i Lion til næste år. Vi tør jo næsten ikke håbe på at det kan blive ved, men de er meget oprigtige og meget ærlige i deres tilgang til vores venskab. Så afskeden med Lion var fin og kun let vemodig.
I Paris bor vi som sagt i 10ende arrondissement som vel bedst kan sammenlignes med Nørrebro i København. En utrolig blandet kvarter med rigtig mange forskellige nationaliteter og franksmænd. Et oprindeligt abrejderkvarter med småindustri og det er netop sådan et hus vi bor i. Inde i anden baggård i en slags gyde åbner man en stor grå metaldør midt i en afskallet murfacade og inde bagved ligger ialt 4 boliger rundt om en lille gård, indrettet i nogle tidligere industribygninger. Boligerne er indrettet som amerikanske lofts med store åbne rum og Vincents og Aurelies hjem er meget kunsterisk - præget af deres professionelle liv som hhv fotograf og tekstil kunstner. Der er mange, mange spændende og flotte indretnings- og pynteoplevelser, men der er også rigtig mange meget upraktiske ting ("De er jo kunstnere, far"). Men der er super spændende. Man skal være gode venner med naboerne for der er frit udsyn ind gennem de store industrivinduer og åbne døre ind til hinanden og til Cedric og Andrea(?) - det søde bøssepar som modtog os og som ligenu har masser af venner på besøg som skal deltage i deres fest i morgen aften. Vi er endnu ikke blevet inviteret, men givet pladsen, de åbne døre og de store vinduer er man vist automatisk med i festen hvis man er hjemme. Vi er spændte på hvad der skal ske.
Nu er klokken rigitg mange og vi skal i seng - børnene oppe på anden sal i nogle meget interessante værelser i flere plan og med masser af Aurelies tøjdyr og tekstilkreationer.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar