Bastilledag og bio-dag

I går var det d.14. juli = Bastilledag. Da vi ikke orkede at stå sammen med en million andre på Champs Elysee og vente på de lange optog og præsidenten, tog vi op på toppen af Printemps i stedet. Stedet udmærker sig ved både at have en fantstisk udsigt over hele byen, siddepladser samt en café. vi kunne høre musikken fra optoget og sad i første række til helikopter indflyvningen samt faldskærmsudspringerne. Nu er det anden gang jeg ser det, men det er ikke mindre foruroligende at se på,- jeg mener syv mænd springer ud fra helikoptere der flyver lavt ind over byen, de skal altså ramme ret præcist, hvad de selvfølgelig også gør. Efterfølgende splittede vi op, så Simon og Oliver gik på deres shopping tur og Jakob og jeg kunne i ro og mag kigge på det vi havde lyst til. Vi mødtes til fælles frokost ved Operaen og så tog vi hjem, mens Simon og Oliver shoppede videre.

Efter aftensmaden hyggede vi i lejligheden og på terassen(og hvilede de trætte fødder). Det er nemt at vende sig til udsigten og at bo så tæt på kanalen. Området er helt anderledes end hvor vi har boet før. Tydeligvis ikke et sted så mange turister har fundet ud til endnu. Men her er fyldt med parisere der enten sidder på kanten med fødderne i vandet eller på én af caféerne eller spiller petanque på én af de mange baner langs kanalen. Når vi er hjemme hører vi mest Yael Nain eller Serge Gainsbourg på anlægget ( kan varmt anbefales selvom man ikke er i Paris:)

Sent i går aftes havde Jakob, Simon og Oliver aftalt at de ville tage ind og se fyrværkeriet ved Eiffeltårnet. Jeg blev hjemme og nød det fra terassen. Det startede kl. 23 og blev ved i over en halv time og overgik alt hvad vi før har set. Til gengæld havde det været nær umuligt at komme derind og de var IKKE alene, men det havde vist været anstrengelserne værd.

I dag var Simon og jeg på vores årlige filmdag og Jakob og Oliver på deres cafécruise. Jeg vil overlade Simon til filmanmeldelserne og Jakob til café anmeldelserne og blot tilføje at jeg nyder at være i byen med mine store unger.

Simon:
Den første film, Moonrise Kingdom var ud over alle forventninger. Researchen hjemmefra viste at det var Wes Andersens nyeste (instruktøren bag bl.a. The Royal Tennenbaums, Fantastic Mr. Fox og The Darjeeling Limited), så forventninger var høje og vi blev bestemt ikke skuffet. I bedste Wes Andersen stil var der tænkt over alle detaljerne i det lidt skæve ø-liv filmen tager plads i. Alle små stiliske ting, helt fra kopperne til husenes farve og proportioner hang sammen og gjorde befolkningens ellers ret utroværdige tilstedeværelse, virkeligere end virkeligheden. Børnene, der udgør størstedelen af øen og da også er filmens omdrejningspunkt er blevet tillagt så mange voksne egenskaber og funktioner at de virker mere modne og voksne end de egentlige voksne på øen. Man bliver ledt igennem en flot fortælling om det at vokse op, finde kærligheden og bryde og opbygge venskaber i et univers der er så kringlet og mærkeligt at man ikke kan gøre andet end at smile hele filmen igennem og nyde det fantastiske skuespil, production design og historie. Alt i alt en fantastisk filmoplevelse man ikke bør gå glip af. Maria: 4 ud af 5 Simon: 5 ud af 5 Den næste film vi så, Haywire, er der ikke så meget at sige om. Historiemæssigt ligger den sig op ad Bourne filmene, men det er tydeligt at instruktøren rent stilistisk har prøvet at tage afstand fra den serie. Der er da heller ikke nogen tvivl om at det ikke er en Bourne film, men de lange actionprægede sekvenser uden reallyd, med kun et enkelt stille musikstykke og de "rå" slåskamp scener der udelukkende benytter sig af reallyd, er langsomme i optrækket og ikke altid lige godt udført giver samlet en kedelig film. Jeg var slet ikke underholdt. Simon: 2 ud af 5, for at prøve Maria: 2 ud af 5