De sidste dage er gået med afslapning, shopping, leg, læsning og ture.
Søndag havde Simon og Oliver besluttet sig for at tage ind til Champs Elysée for at se slutspurten på Tour de France. De tog i meget god tid af sted for at sikre sig en rimelig plads. De endte med at stå i mange timer før end rytterne kom og de fik nogle billeder i kassen. I mellemtiden tog Jakob og jeg på tur i 'vores' gamle kvarter ved St. Germain. Dejligt at gense området og dets helt specielle atmosfære. Herfra tog vi bussen ud til Jardin de plantes, Paris' botaniske have. Det er tydeligvis et rigtigt søndagsudflugtsmål. Mange familier kom med tæpper og picnickurve og slog sig ned for dagen. Det er en rigtig dejlig park som også huser div. forskellige museer samt den zoologiske have. Vi spiste også vores frokost her inden vi vendte næsen hjem mod Quai de la Loire. Her hvilede vi de trætte fødder på terassen på 10. med den fineste udsigt ud over Paris i det fineste solskin.
I går var vi også på forskellige ture. Jakob og Simon var bl.a. med metro ud til 14. Arr. for at finde en klaverbutik Simon havde set en video af på youTube. Butikken er vist den eneste af sin slags i Frankrig og folk kommer langvejs fra for at få reservedele til klaverer og flygel. Butikken er pakket fra gulv til loft med reservedele. Heldigvis havde den åben og Simon fik lov at komme indenfor og tage lidt billeder, mens Jakob talte med ejeren.
I går aftes havde vi rigtig hyggeligt besøg af Sonja og Dennis, der på deres vej til ferie i DK lagde turen forbi Paris. Vi spiste på vores lokale restaurant, mens vi nød aftensolen, varmen, stemningen ved kajen og det gode selskab. Kaffen tog vi på vores terasse så de også kunne få lov at nyde den fantastiske udsigt. Det var en på alle måder smuk aften.
Lige nu er Jakob og Oliver nede og få dagens første kop kaffe på den lokale cafe, samt købe frisk brød til morgenmaden. Det er en tradition de to har haft i mange år nu og nydes lige meget af dem begge.
Ellers skal dagen i dag mest stå på en tur på la Plages, oprydning, begyndelse på pakning og de sidste indkøb, for i morgen rejser vi hjem til DK. Årets franske ferie har som altid været en fornøjelse. Endnu engang er vi blevet bekræftet i hvor godt det er at bytte bolig. Selvom vi har besøgt byen ca. 25 gange nu, er dette kvarter ved quai de la Loire ikke et vi har udforsket nærmere før nu. Her finder ikke mange turister ud,- det er pariserne selv der udgør trængslen ved kajen, på 'stranden', i liggestole, på dansegulvet, ved biograferne, på boulebanen, caféerne m.m. - og det passer os godt. Vi er faldet godt til og har alle nydt det. Men jeg glæder mig nu også til den forsatte ferie derhjemme i Danmark.
A bientot!
tirsdag den 24. juli 2012
fredag den 20. juli 2012
Dovne dage i 19. Arrondissement
De to sidste dage har vi taget det noget mere med ro - især efter vores to dages tur til Normandiet. Torsdag var en ren hjemmedag hvor vi sov længe og kun gik lidt rundt i vores kvarter. Maria var rigtig meget forkølet/feberagtig og jeg var træt hele dagen. På en af vores ture lykkedes det dog Maria at få en kur mod forkølelse på et af de lokale pharmacier - tre piller til dagen og en til natten, som nu i dag har resulteret i at hun har det markant bedre. Vi ved ikke helt hvad det er, men det er i hve tilfald effektivt. Drengene tog selv metroen ind til stormagasinerne igår og købte tøj - i hvertilfald Simon, hvis nye ynglingsmærke hedder Pull & Bear.
I dag var vi i Grand Palais og se en fantastisk flot fotoudstilling af Helmuth Newton og mens Simon så endnu en fotoudstilling på Jeu de Paume, tilbragte vi andre tiden med at sidde i Tuillerierne og senere at se på alle dyrehandlernes små hvalpe langs med Seinen.
Hjemme har vi spist aftensmad på terrassen i aftensolskinnet mens der bliver spillet musettemusik og danset til nede på Paris Plage nedenfor vores lejlighed på Quai de la Loire.
I dag var vi i Grand Palais og se en fantastisk flot fotoudstilling af Helmuth Newton og mens Simon så endnu en fotoudstilling på Jeu de Paume, tilbragte vi andre tiden med at sidde i Tuillerierne og senere at se på alle dyrehandlernes små hvalpe langs med Seinen.
Hjemme har vi spist aftensmad på terrassen i aftensolskinnet mens der bliver spillet musettemusik og danset til nede på Paris Plage nedenfor vores lejlighed på Quai de la Loire.
torsdag den 19. juli 2012
Gensyn med gode venner og Lion sur Mer
Tirsdag havde vi lejet bil for at køre til Lion sur Mer og besøge Jean Jaques og Marie Francoise. Bilen vi havde booket var 'desværre' ikke til rådighed og i stedet blev vi udstyret med en BMW 640 D (ikke noget der siger mIg noget, men de mandlige medlemmer af familien var ret opstemte). Heldigvis var vejrguderne med os. Det er nu sjovere med godt vejr, når man har investeret i en åben sportsvogn.
Vi nåede Lion s. Mer til frokost og blev da også budt hjertelig velkommen med champagne og 'alt godt fra havet'; rejer, østers, krabber og nogle grønne muslinger jeg aldrig før har hverken set eller smagt. La Vague var hårdt ramt og lignede en byggeplads. Terassen på 1. Sal var utæt og havde givet vandskade i stuen. Så halvdelen af den i forvejen lille stue var tildækket af plastik. De har altid besøg af børnebørnene i sommerferien. Lige nu var der tre små skønne og generte franske børn der hyggede sig hos mammi og pappi. Hvor der er hjerterum....
Efter frokosten var vi henne og se deres nye hus, som er lidt af et projekt. Bygget af økologiske materialer og med stærk inspiration fra Norden. Den røde farve på huset fik de ideen til da de var i vores sommerhus sidste sommer og vi sammen var på tur i Odsherred.
Heldigvis var vejret også til at være på stranden og nyde havet og udsigten. Jeg ved ikke helt hvad der er med det sted,- men det giver mig sådan en ro i sjælen. Det var svært at acceptere at vi kun var på kort visit denne gang, men, vi skulle jo videre.
Vi havde booket hotel i Rouen, for planen var at vi onsdag skulle køre rundt og gense de steder vi så tit var, da børnene var små. Så vi måtte sige 'a bien tot' og sætte kursen mod Rouen.
Onsdag startede vi med et kort gensyn med byen i Rouen og derfra kørte vi langs Seinedalen til Caudebec en Caux, videre til Allouville Bellefosse hvor det gamle egetræ med kapel indeni stadig stod. Træet er fra 1100 tallet og det er stadig en magisk oplevelse at se de små kapeller der er bygget inde i træet.
Herfra kørte vi til Dieppe og havet inden vi igen satte kursen mod Paris. Det var en dejlig tur og helt perfekt til bilen ;) Det var nu også ok at køre ind til Paris, rundt om Triumfbuen, ned af Champs Elysée og videre gennem Paris i aftensolen og med kalechen nede. Den sene aftensmad (kl. 22. ) blev nydt hjemme på vores altan.
I dag har jeg været på jagt på deres pharmacier, efter noget vidundermiddel mod den gigantiske forkølelse jeg har reddet mig ( jeg havde simpelthen fået for lidt tøj på da vi var ude at sejle mandag, temmelig irriterende og dumt). Jeg har fået noget i håndkøb som jeg håber virker hurtigt.
Vi nåede Lion s. Mer til frokost og blev da også budt hjertelig velkommen med champagne og 'alt godt fra havet'; rejer, østers, krabber og nogle grønne muslinger jeg aldrig før har hverken set eller smagt. La Vague var hårdt ramt og lignede en byggeplads. Terassen på 1. Sal var utæt og havde givet vandskade i stuen. Så halvdelen af den i forvejen lille stue var tildækket af plastik. De har altid besøg af børnebørnene i sommerferien. Lige nu var der tre små skønne og generte franske børn der hyggede sig hos mammi og pappi. Hvor der er hjerterum....
Efter frokosten var vi henne og se deres nye hus, som er lidt af et projekt. Bygget af økologiske materialer og med stærk inspiration fra Norden. Den røde farve på huset fik de ideen til da de var i vores sommerhus sidste sommer og vi sammen var på tur i Odsherred.
Heldigvis var vejret også til at være på stranden og nyde havet og udsigten. Jeg ved ikke helt hvad der er med det sted,- men det giver mig sådan en ro i sjælen. Det var svært at acceptere at vi kun var på kort visit denne gang, men, vi skulle jo videre.
Vi havde booket hotel i Rouen, for planen var at vi onsdag skulle køre rundt og gense de steder vi så tit var, da børnene var små. Så vi måtte sige 'a bien tot' og sætte kursen mod Rouen.
Onsdag startede vi med et kort gensyn med byen i Rouen og derfra kørte vi langs Seinedalen til Caudebec en Caux, videre til Allouville Bellefosse hvor det gamle egetræ med kapel indeni stadig stod. Træet er fra 1100 tallet og det er stadig en magisk oplevelse at se de små kapeller der er bygget inde i træet.
Herfra kørte vi til Dieppe og havet inden vi igen satte kursen mod Paris. Det var en dejlig tur og helt perfekt til bilen ;) Det var nu også ok at køre ind til Paris, rundt om Triumfbuen, ned af Champs Elysée og videre gennem Paris i aftensolen og med kalechen nede. Den sene aftensmad (kl. 22. ) blev nydt hjemme på vores altan.
I dag har jeg været på jagt på deres pharmacier, efter noget vidundermiddel mod den gigantiske forkølelse jeg har reddet mig ( jeg havde simpelthen fået for lidt tøj på da vi var ude at sejle mandag, temmelig irriterende og dumt). Jeg har fået noget i håndkøb som jeg håber virker hurtigt.
mandag den 16. juli 2012
Canal St-Martin
I dag har vi fulgt Canal St-Martin helt ude fra Parc Vilette og ind til Bastille pladsen. Vi steg på Canauxrama båden lige nedenfor vores hus og tilbragte 2 1/2 rolige og dejlige timer på floden, mens vi forcerede 4 dobbeltsluser og 26 højdemeter for at komme fra vores Bassin de Vilette til Bastille Arsenal - Paris eneste lystbådehavn lige ved Seinen.
Turen kan kun anbefales for Paris entusiaster, da den går gennem områder som kun sjældent besøges af turister, men som er fantastiske rammer for ægte pariser liv langs kanalen. Stykket fra Republic og til Bastille er en 2 kilometer lang tunnel under Boulevard Ricard Lenoir som båden forcerer på ca 20 minutters tid. Meget spændende - specielt ved synet af den skjulte krypt under frihedsøjlen på Bastillepladsen som kun ses fra dette sted.
Efter bådturen gik Maria og jeg lidt på (gen)opdagelse i Marais, mens Simon og Oliver ledte Paris igennem for deaddrops - små USB-sticks som folk har placeret på hemmelige steder rundt omkring byen, hvor man kan udveksle musik, billeder og poesi og anden unik information. Desværre har bystyret fjernet mange af de deaddrops som de gik efter, måske nok fordi folk laver huller i offentlige bygninger og murer deres USB-sticks fast.
Solen skinnende det meste af dagen og gjorde det til en dejlig dag - også selvom det var koldt og fugtigt under jorden og i de ydre dele af kanalerne. I morgen tidlig henter vi vores lejebil og sætter kursen mod Lion-sur-Mer, Rouen og gensyn med gode venner.
Turen kan kun anbefales for Paris entusiaster, da den går gennem områder som kun sjældent besøges af turister, men som er fantastiske rammer for ægte pariser liv langs kanalen. Stykket fra Republic og til Bastille er en 2 kilometer lang tunnel under Boulevard Ricard Lenoir som båden forcerer på ca 20 minutters tid. Meget spændende - specielt ved synet af den skjulte krypt under frihedsøjlen på Bastillepladsen som kun ses fra dette sted.
Efter bådturen gik Maria og jeg lidt på (gen)opdagelse i Marais, mens Simon og Oliver ledte Paris igennem for deaddrops - små USB-sticks som folk har placeret på hemmelige steder rundt omkring byen, hvor man kan udveksle musik, billeder og poesi og anden unik information. Desværre har bystyret fjernet mange af de deaddrops som de gik efter, måske nok fordi folk laver huller i offentlige bygninger og murer deres USB-sticks fast.
Solen skinnende det meste af dagen og gjorde det til en dejlig dag - også selvom det var koldt og fugtigt under jorden og i de ydre dele af kanalerne. I morgen tidlig henter vi vores lejebil og sætter kursen mod Lion-sur-Mer, Rouen og gensyn med gode venner.
søndag den 15. juli 2012
Cafekontrollørerne slår til igen
Atter har de utrættelige cafekontrollører været på overarbejde igen - denne gang for at kvalitetssikre 5 cafeer fra The Guardians liste over de ti bedste cafeer i Paris + en enkel favorit, Cafe de Flore naturligvis.
Arbejdet påbegyndtes ved 10.30 tiden hvor første destination var Cafe des 2 Moulins i Rue Lepic på Montmartre i 18. arr. Cafeen er kendt som den cafe Amelie fra filmen Den fantastiske Amelie fra Montmartre arbejdede på og den nyder i dag godt af den omtale/kendthedsfaktor. Cafeen er temmelig tacky i indretningen med mange forskellige stole, polstrede bænke, lyserødt loft, marmor, mosaik gulv og ikke mindst et kæmpe billede af Amelie, men det fungerer alligevel som en helhed. Kaffen er fin uden at være prangende og stadig billig. Slagteren overfor kommer på besøg og der bliver råb og gjort fagter mens tjenerne diskuterer med hinanden og slagtersvendene. Et besøg værd.
Næste stop var den meget hippe Coutume Cafe i 7. arr på Rue de Babylone. Her serverer man ikke fransk robusta kaffe, men derimod italiensk ristet single estate kaffer fra Rwanda, Guatemala, Brassilien etc. Stedet er helt fyldt op denne søndag formiddag af gæster der skal spise brunch, røræg med bacon og hashbrowns ser ud til at være favoritmenuen. Der eksperimenteres og arbejdes intensivt med kaffe - cafeen rummer fx en kæmpe kafferister og en afdeling der nærmest ligner et laboratorium hvor kafferne forvandles fra håndplukkede grønne bøner til mørkristede kaffer til den store espressomaskine. Espresso serveres på italiensk vis med en ganske lille mængde meget sort vædske i en diminuativ espressokop. Vi finder imidlertid kaffen alt for syrlig og frugtig uden blødhed og uden den bagehgelig eftersmag bagerst på tungen. For hipt, for moderne - men køen udenfor cafeen var lang da vi forlod den, så anderledes er tilsyneladne stadig interessant i Frankrig som slet ikke har taget den amerikansk/italienske kaffekultur til sig endnu.
Heldigvis er tredie stop på ruten Cafe de Flore på Boulevard Saint-Germain i 6. arr - en god kending der tjekkes op for at se om niveau og kvalitet stadig er tilstede. Her bliver man aldrig skuffet - tjenerne er så franske som aldrig før, høflige, hurtige og let ironiske. Kaffen serveres stadig yderst nydeligt og en cafe creme kommer i to små kander, en med kaffe og en med mælk så man selv kan blande. Fortorvspladserne giver rig mulighed for at se på kvarterets indbyggere fra det bedre franske borgerskab. Top karakter til Cafe de Flore - også selvom det næsten har dansk prismærke for kaffen. Det er bare bedre.
Fjerde stop som ellers var frokoststoppet måtte aflyses, da Cafe Chateau D'Eau har søndagslukket. Vi må derfor tage til takke med den ukendte og uplanlagte Cafe de Pierre på Place Republic i 10. arr som er en arketypisk fransk bistro i ok kvalitet, uden dog at udemærke sig. Min kollega fremhævede dog stedets Croque Monsieur Poliane med salat og frites som over middel.
Næste stop må også opgives, den australske kaffebar Merce & the Muse i 3. arr, da stedet er helt propfyldt og det regner så det ikke er muligt at stå i kø udenfor. Vi fortsætter derfor ufortrødent til næstsidste stop på toppen af Paris.
Cafeen La Mer a Boire ligger på Rue des Envierges på pladsen ovenfor Parc de Belleville. Herfra er der en himmelsk udsigt ud over hele Paris - helt gratis og helt uden turister. På cafeen som nok er den mest underspillede hippe cafe i Paris, mødes de lokale fra dette kvarter - stort set alle klædt i chinos, fløjlsjakker, krøllede skjorter, ubarberede og med krøllet mørt hår - og alle kender tilsyneladne hinanden. Pladsen er stille, cafeen er livlig og serveringen god, hurtigt og personlig. Tjenerne er ikke til at kende fra de lokale, men kaffen er god og serveres utroligt indbydende sammen med kaffesirup i en hjemmelavet flaske.
Endelig ender dagens arbejde på cafeen i 44 Quai de la Loire, cafekontrollørernes hjemmeadressen, hvor dagens indtagelse af koffeinholdige drike for en stund er på pause og vi nyder to Orange Pressé på kanten af Bassin de Villette i solskin mens vi venter på filmholdets tilbagekomst.
Interesserede kan se billeder fra det samlede album fra dagen.
Arbejdet påbegyndtes ved 10.30 tiden hvor første destination var Cafe des 2 Moulins i Rue Lepic på Montmartre i 18. arr. Cafeen er kendt som den cafe Amelie fra filmen Den fantastiske Amelie fra Montmartre arbejdede på og den nyder i dag godt af den omtale/kendthedsfaktor. Cafeen er temmelig tacky i indretningen med mange forskellige stole, polstrede bænke, lyserødt loft, marmor, mosaik gulv og ikke mindst et kæmpe billede af Amelie, men det fungerer alligevel som en helhed. Kaffen er fin uden at være prangende og stadig billig. Slagteren overfor kommer på besøg og der bliver råb og gjort fagter mens tjenerne diskuterer med hinanden og slagtersvendene. Et besøg værd.
Næste stop var den meget hippe Coutume Cafe i 7. arr på Rue de Babylone. Her serverer man ikke fransk robusta kaffe, men derimod italiensk ristet single estate kaffer fra Rwanda, Guatemala, Brassilien etc. Stedet er helt fyldt op denne søndag formiddag af gæster der skal spise brunch, røræg med bacon og hashbrowns ser ud til at være favoritmenuen. Der eksperimenteres og arbejdes intensivt med kaffe - cafeen rummer fx en kæmpe kafferister og en afdeling der nærmest ligner et laboratorium hvor kafferne forvandles fra håndplukkede grønne bøner til mørkristede kaffer til den store espressomaskine. Espresso serveres på italiensk vis med en ganske lille mængde meget sort vædske i en diminuativ espressokop. Vi finder imidlertid kaffen alt for syrlig og frugtig uden blødhed og uden den bagehgelig eftersmag bagerst på tungen. For hipt, for moderne - men køen udenfor cafeen var lang da vi forlod den, så anderledes er tilsyneladne stadig interessant i Frankrig som slet ikke har taget den amerikansk/italienske kaffekultur til sig endnu.
Heldigvis er tredie stop på ruten Cafe de Flore på Boulevard Saint-Germain i 6. arr - en god kending der tjekkes op for at se om niveau og kvalitet stadig er tilstede. Her bliver man aldrig skuffet - tjenerne er så franske som aldrig før, høflige, hurtige og let ironiske. Kaffen serveres stadig yderst nydeligt og en cafe creme kommer i to små kander, en med kaffe og en med mælk så man selv kan blande. Fortorvspladserne giver rig mulighed for at se på kvarterets indbyggere fra det bedre franske borgerskab. Top karakter til Cafe de Flore - også selvom det næsten har dansk prismærke for kaffen. Det er bare bedre.
Fjerde stop som ellers var frokoststoppet måtte aflyses, da Cafe Chateau D'Eau har søndagslukket. Vi må derfor tage til takke med den ukendte og uplanlagte Cafe de Pierre på Place Republic i 10. arr som er en arketypisk fransk bistro i ok kvalitet, uden dog at udemærke sig. Min kollega fremhævede dog stedets Croque Monsieur Poliane med salat og frites som over middel.
Næste stop må også opgives, den australske kaffebar Merce & the Muse i 3. arr, da stedet er helt propfyldt og det regner så det ikke er muligt at stå i kø udenfor. Vi fortsætter derfor ufortrødent til næstsidste stop på toppen af Paris.
Cafeen La Mer a Boire ligger på Rue des Envierges på pladsen ovenfor Parc de Belleville. Herfra er der en himmelsk udsigt ud over hele Paris - helt gratis og helt uden turister. På cafeen som nok er den mest underspillede hippe cafe i Paris, mødes de lokale fra dette kvarter - stort set alle klædt i chinos, fløjlsjakker, krøllede skjorter, ubarberede og med krøllet mørt hår - og alle kender tilsyneladne hinanden. Pladsen er stille, cafeen er livlig og serveringen god, hurtigt og personlig. Tjenerne er ikke til at kende fra de lokale, men kaffen er god og serveres utroligt indbydende sammen med kaffesirup i en hjemmelavet flaske.
Endelig ender dagens arbejde på cafeen i 44 Quai de la Loire, cafekontrollørernes hjemmeadressen, hvor dagens indtagelse af koffeinholdige drike for en stund er på pause og vi nyder to Orange Pressé på kanten af Bassin de Villette i solskin mens vi venter på filmholdets tilbagekomst.
Interesserede kan se billeder fra det samlede album fra dagen.
Bastilledag og bio-dag
I går var det d.14. juli = Bastilledag. Da vi ikke orkede at stå
sammen med en million andre på Champs Elysee og vente på de lange
optog og præsidenten, tog vi op på toppen af Printemps i stedet.
Stedet udmærker sig ved både at have en fantstisk udsigt over hele
byen, siddepladser samt en café. vi kunne høre musikken fra optoget og
sad i første række til helikopter indflyvningen samt
faldskærmsudspringerne. Nu er det anden gang jeg ser det, men det er
ikke mindre foruroligende at se på,- jeg mener syv mænd springer ud
fra helikoptere der flyver lavt ind over byen, de skal altså ramme ret
præcist, hvad de selvfølgelig også gør.
Efterfølgende splittede vi op, så Simon og Oliver gik på deres
shopping tur og Jakob og jeg kunne i ro og mag kigge på det vi havde
lyst til. Vi mødtes til fælles frokost ved Operaen og så tog vi hjem,
mens Simon og Oliver shoppede videre.
Efter aftensmaden hyggede vi i lejligheden og på terassen(og hvilede de trætte fødder). Det er nemt at vende sig til udsigten og at bo så tæt på kanalen. Området er helt anderledes end hvor vi har boet før. Tydeligvis ikke et sted så mange turister har fundet ud til endnu. Men her er fyldt med parisere der enten sidder på kanten med fødderne i vandet eller på én af caféerne eller spiller petanque på én af de mange baner langs kanalen. Når vi er hjemme hører vi mest Yael Nain eller Serge Gainsbourg på anlægget ( kan varmt anbefales selvom man ikke er i Paris:)
Sent i går aftes havde Jakob, Simon og Oliver aftalt at de ville tage ind og se fyrværkeriet ved Eiffeltårnet. Jeg blev hjemme og nød det fra terassen. Det startede kl. 23 og blev ved i over en halv time og overgik alt hvad vi før har set. Til gengæld havde det været nær umuligt at komme derind og de var IKKE alene, men det havde vist været anstrengelserne værd.
I dag var Simon og jeg på vores årlige filmdag og Jakob og Oliver på deres cafécruise. Jeg vil overlade Simon til filmanmeldelserne og Jakob til café anmeldelserne og blot tilføje at jeg nyder at være i byen med mine store unger.
Simon:
Den første film, Moonrise Kingdom var ud over alle forventninger. Researchen hjemmefra viste at det var Wes Andersens nyeste (instruktøren bag bl.a. The Royal Tennenbaums, Fantastic Mr. Fox og The Darjeeling Limited), så forventninger var høje og vi blev bestemt ikke skuffet. I bedste Wes Andersen stil var der tænkt over alle detaljerne i det lidt skæve ø-liv filmen tager plads i. Alle små stiliske ting, helt fra kopperne til husenes farve og proportioner hang sammen og gjorde befolkningens ellers ret utroværdige tilstedeværelse, virkeligere end virkeligheden. Børnene, der udgør størstedelen af øen og da også er filmens omdrejningspunkt er blevet tillagt så mange voksne egenskaber og funktioner at de virker mere modne og voksne end de egentlige voksne på øen. Man bliver ledt igennem en flot fortælling om det at vokse op, finde kærligheden og bryde og opbygge venskaber i et univers der er så kringlet og mærkeligt at man ikke kan gøre andet end at smile hele filmen igennem og nyde det fantastiske skuespil, production design og historie. Alt i alt en fantastisk filmoplevelse man ikke bør gå glip af. Maria: 4 ud af 5 Simon: 5 ud af 5 Den næste film vi så, Haywire, er der ikke så meget at sige om. Historiemæssigt ligger den sig op ad Bourne filmene, men det er tydeligt at instruktøren rent stilistisk har prøvet at tage afstand fra den serie. Der er da heller ikke nogen tvivl om at det ikke er en Bourne film, men de lange actionprægede sekvenser uden reallyd, med kun et enkelt stille musikstykke og de "rå" slåskamp scener der udelukkende benytter sig af reallyd, er langsomme i optrækket og ikke altid lige godt udført giver samlet en kedelig film. Jeg var slet ikke underholdt. Simon: 2 ud af 5, for at prøve Maria: 2 ud af 5
Efter aftensmaden hyggede vi i lejligheden og på terassen(og hvilede de trætte fødder). Det er nemt at vende sig til udsigten og at bo så tæt på kanalen. Området er helt anderledes end hvor vi har boet før. Tydeligvis ikke et sted så mange turister har fundet ud til endnu. Men her er fyldt med parisere der enten sidder på kanten med fødderne i vandet eller på én af caféerne eller spiller petanque på én af de mange baner langs kanalen. Når vi er hjemme hører vi mest Yael Nain eller Serge Gainsbourg på anlægget ( kan varmt anbefales selvom man ikke er i Paris:)
Sent i går aftes havde Jakob, Simon og Oliver aftalt at de ville tage ind og se fyrværkeriet ved Eiffeltårnet. Jeg blev hjemme og nød det fra terassen. Det startede kl. 23 og blev ved i over en halv time og overgik alt hvad vi før har set. Til gengæld havde det været nær umuligt at komme derind og de var IKKE alene, men det havde vist været anstrengelserne værd.
I dag var Simon og jeg på vores årlige filmdag og Jakob og Oliver på deres cafécruise. Jeg vil overlade Simon til filmanmeldelserne og Jakob til café anmeldelserne og blot tilføje at jeg nyder at være i byen med mine store unger.
Simon:
Den første film, Moonrise Kingdom var ud over alle forventninger. Researchen hjemmefra viste at det var Wes Andersens nyeste (instruktøren bag bl.a. The Royal Tennenbaums, Fantastic Mr. Fox og The Darjeeling Limited), så forventninger var høje og vi blev bestemt ikke skuffet. I bedste Wes Andersen stil var der tænkt over alle detaljerne i det lidt skæve ø-liv filmen tager plads i. Alle små stiliske ting, helt fra kopperne til husenes farve og proportioner hang sammen og gjorde befolkningens ellers ret utroværdige tilstedeværelse, virkeligere end virkeligheden. Børnene, der udgør størstedelen af øen og da også er filmens omdrejningspunkt er blevet tillagt så mange voksne egenskaber og funktioner at de virker mere modne og voksne end de egentlige voksne på øen. Man bliver ledt igennem en flot fortælling om det at vokse op, finde kærligheden og bryde og opbygge venskaber i et univers der er så kringlet og mærkeligt at man ikke kan gøre andet end at smile hele filmen igennem og nyde det fantastiske skuespil, production design og historie. Alt i alt en fantastisk filmoplevelse man ikke bør gå glip af. Maria: 4 ud af 5 Simon: 5 ud af 5 Den næste film vi så, Haywire, er der ikke så meget at sige om. Historiemæssigt ligger den sig op ad Bourne filmene, men det er tydeligt at instruktøren rent stilistisk har prøvet at tage afstand fra den serie. Der er da heller ikke nogen tvivl om at det ikke er en Bourne film, men de lange actionprægede sekvenser uden reallyd, med kun et enkelt stille musikstykke og de "rå" slåskamp scener der udelukkende benytter sig af reallyd, er langsomme i optrækket og ikke altid lige godt udført giver samlet en kedelig film. Jeg var slet ikke underholdt. Simon: 2 ud af 5, for at prøve Maria: 2 ud af 5
fredag den 13. juli 2012
19. Arrondissement i regnvejr
Vi blev helt planmæssighed hentet i lufthavnen og fragtet direkte til vores hoveddør. Første møde med en franskmand var tjeneren i cafeen i stueetagen på vores bygning, som hårdnakket påstod han ikke havde fået nøglen til døren, som vores byttefamilie ellers havde fortalt os. Med lidt blid vedholdenhed ringede han tilsidst op til sin chef, der kunne fortælle at nøglen lå lige på hylden foran hans snude. Lejligheden er lidt mærkelig, men i to etager på 9. og 10. etage, så der er flot udsigt fra lejlighedens to terrasser til både Sacre Coeur og Eiffeltårnet og til den dejlige kanal der ligger lige nedenfor. Udenfor fløj der jagerfly med franske flag og øvede sig til processionen i morgen på Bastilledagen. Men nu regner det og vi bliver hjemme resten af aftenen. Vi glæder os til dagene der kommer.
Abonner på:
Kommentarer (Atom)