Foran vores dør med alle kufferterne møder vi Clemence, vores Homelink venners niece der bor på 6. sal med sine forældre i samme opgang. Clemance viste os rundt og snakkede som Anne & Pierre et usædvanlig godt engelsk i forhold til hvad vi er vant til her i Frankrig. Clemence som var en smuk, ukrukket og meget fransk pige, var et perfekt eksempel på den intellektuelle og skødesløse rigdom der præger 7. arr. Det er ikke familier i ringe kår som udgør befolkningsgrundlaget her i vores kvarter.
Huset ligger næsten på hjørnet af Boulevard Saint-Germaine og Boulevard Raspail - fuldstændig i midten af det kvarter som i før og mellemkrigsårene var præget af det intellektuelle oprør. Her færdedes Sartre, Hemmingway og Camus og her ligger Sorbonne som var centrum for det oprindelige studenterporør i 1960'erne. Siden er priserne steget og steget og man har skullet have en stadig tykkere pengepung for at bo her - men kvarteret er stadig meget præget af sin fortid og appelerer stadig til intellektuelle og kunsteriske mennesker, dog nogle noget mere velhavende af slagsen.Vores lejlighed er på 220 m2 her i centrum af 7. Arr. hvilket koster sådan ca i omegnen af 20 MDKK når vi ser på de lokale ejendomsmægleres vinduesudstillinger. Fx en 113 m2 lejlighed i den nærliggende Rue de Varenne til 1.6 M€ - lidt over 10 millioner danske kroner. Og hvilken lejlighed vi bor i - fransk så det forslår, herskablig med 3,5 m til loftet og spejle og pejse i hvert rum, men møbleret behomeagtigt med halvantikke og lidt skæve møbler, med stærke farver på væggene (endda bladguldsbelagte vægge og dobbeltdøre til soveværelset) og fyldt med kunst, malerier, bøger, musik og film. De er et par meget kulturinteresseret folk der bor her og som sætter det højere end andre mere normale statussymboler for folk i den lønklasse.
Aftensmad spiste vi lige overfor vores hus på hjørnet af Rue du Bac og Boulevard Raspail på Cafe Saint Germaine - super hyggeligt, super fransk, super 7. arr. og dejlig varm aften med alle lyde, lugte og syn som man vil forvente i Paris. Og vi var kun ganske lidt tidligere ude end franskmændende der kl 20.30 da vi ikke mere kunne holde sulten tilbage. Inden sengetid løb jeg op langs Seinen og tilbage igen - forbi Louvre, Notre Dame, Ile St. Louis, Bibliothek National i den varmeste mørke sommeraften helt nede langs den nederste kaj ved Seinen, i alt 13 km.
Desværre har Maria i dag været nedlagt med et maveonde, så det var kun Oliver, Simon og jeg der var ude i formiddags og gå langs Seinen igen, cykle på Paris geniale Velib gratis cykler og tage Metroen tilbage til lejligheden hvor vi nu holder os lidt inde for at undgå de 30+ grader der er udenfor i den bagende sol der får alle lugte og lyde til at blive endnu mere gennemtrængende og pågående her i Paris. Vi håber Maria kommer på benene til iaften så hun også kan nyde Paris lige så meget som vi andre.
/Jakob
Ingen kommentarer:
Send en kommentar