Fra Utrecht til Lion-sur-Mer

Nu sidder vi alle her til aften i det lille hyggelige hjørne med vinduerne ud mod vandet i La Vague, Jean-Jacques og Marie-Francoise's fantastiske fiskerhus direkte på bådlandingspladsen ved stranden. Det er fuldstændigt som sidste år, bare bedre når man ankommer med erindringen og gensynets forventning. Det er højt solskin med let vind og 25 grader og vi har allerede været i vandet.

Jean-Jacques var her for at tage imod os og var som sædvanlig venligheden, imødekommenheden og betænksommeheden selv. Han havde sit barnebarn Eugene med som senere på ugen drager til København med sin familie for at bo i vores lejlighed. Det er få steder og med få mennesker man føler sig så velkommen som her. Vi skal nyde de næste 12 dage til det yderste og har planlagt absolut minimalt - det gælder om at vi får roen til at krybe helt ind i os alle. Det er vigtigere end alverdens turistoplevelser i år.


I går havde vi en dejlig dag i Utrecht, også med solskin uden det blev for varmt. Utrecht er som et mini Amsterdam med alt det lækre og spændende fra Amsterdam, men uden det kedelige og dårlige fra Amsterdam. En lille storby med en travl gammel bydel domineret af universitetet og domkirken. Der er 2,5 km kanaler, Oude Gracht, kun i den gamle bydel og langt mere udenfor. Langs med kanalerne er der små bredder helt nede ved vandet hvor der er servering og butikker og dermed bliver der hele to etager med liv, cafeer og galerier udenfor.


Senere havde vi en dejlig aften i Riekjes diminutive, men meget vel-ind-rettede, gårdhave hvor Riekje havde lavet fransk mad til os så vi kunne starte Frankrigsferien allerede i Holland. Vi fik også taget det årligt tilbagevendende billede af Simon, Oliver og Riekje - her kan man rigtig se hvor meget og hurtigt de vokser de børn.

Turen gik fint, der var ca 660 km, så vi ankom præcis kl 15 og fandt Lion-sur-Mer uforandret og lige skøn, charmerende og uden turister (altså bortset fra franske turister og os selvfølgelig ;-)

Desværre har det meget rejseri, den lange køretur både til Holland og Frankrig, varmen i Holland og den lettere uro man hele tidne har når man bor hos nogen mit i deres hverdag, ikke gjort det bedre med Maria's svimmelhed. Det har været tiltagende værre end før vi tog afsted, men nu tager vi det med ro og håber at det hjælper de kommende dage.

PS. Glemte at fortælle den anden dag om vores oplevelse med en isforretning i Soest. Nogle gange kan man synes at instruktører eller forfattere eller andre kunstnere overdriver når man ser eller læser dem, men engang imellem overgår virkeligheden altid fantasien. Vi oplevede ihvertilfald en mulig inspirationskilde for Normalerweiser - det satiriske show på DR2 fredag aften. To piger i isboden opførte sig fuldstændigt som den sorteste satire fra Normalerweiser, da jeg forsøgte at bestille en espresso. På trods af en meget stor synlig kaffe/espressomaskine lige bag pigerne, mente de ikke efter lidt diskussion med sig selv at de serverede espresso eller noget som helst kaffe. Det var lige før de foreslog at ringe til Camilla - men der havde vi mistet tålmodigheden og var gået...