mandag den 29. juni 2009


Holland bliver aldrig rigtig vores ynglings-land. Der er for mange små mærkelig ting til at vi kommer til at holde rigtig af det, bortset fra gensynet med Riekje og Bob. Der er altid en fuldkommen gæstfrihed i deres hjem, og man kan opføre sig som var man i sit eget hjem. Det er let og utvunget.

Krisen er også komme til Holland - der er rigtig mange huse til salg, mange bliver fyret fra deres job og Riekje har svært ved at få sit eget redaktionsfirma til at køre så hun kan leve af det. Lige nu har hun været nødt til at tage deltidsarbejde i en blomsterhandler i nærheden for at få det til at løbe rundt.

Men tilbage til Holland som rejsemål. I dag var vi i Katwijk, en lille badeby ved kysten mellem Amsterdam og Den Haag. Stranden var fantastisk dejlig, området, vejen og husene ved stranden var dejlige, men resten af byen var sådan underlig ucharmerende. Kedelige butikker, dårlige cafeer, meget nyt 70'er byggeri - i det hele taget er det svært at se hvad der er nyt og hvad der er autentisk i Holland - på en eller andne måde flyder det sammen for uvante øjen som vores og dermed bliver det hele ens, konformt. Det kan være sådan puttenuttet rundt omkring, men fordi alting er klemt sammen på små arealer og Hollænderne excellerer i forskellige slags mursten på husene, tagene, vejen, stienere, murene bliver der så mange detaljer og forskellige mønstre at øjet ikke rigtig kan finde ro.

Men vi havde en dejlig aften hjemme hvor vi så billeder fra Riekjes baby-tid i Algeriet og snakkede fotografering. Både Riekje og Bob har en professionel fotografuddannelse og de var begge meget imponerede over Simons billeder - og det er vi også. Se selv her på siden. Han har udvalgt nogle ganske få, men de har helt deres egen fortættede atmosfære.

Nu skal vi sove her oppe under taget hvor vi holder til mens vi er her - man tænker ved sig selv at nu skal man have åbnet vinduet så man kan få frisk luft - og opdager til sin overraskelse at det er åbent. Det er sådan luften er her under loftet i varmen og den stillestående luft udenfor. Men vi er trætte nu og glæder os til en nats søvn.

Ingen kommentarer: