Igen to stille dage uden egentlige planer, men alligevel med mange oplevelser. I går kørte vi vestpå langs kysten for at komme til Saint-Laurent-sur-Mer eller bedre kendt som Omaha Beach, for at besøge et D-Day museum beliggende midt på Omaha Beach. Midt i det franske sommerland fyldt med turister, hvor man kan være tvær over at vejret ikke hele tiden er solskin, giver sådan et besøg lidt relativisme. Selvom det er 65 år siden, tog et brev skrevet af en amerikansk soldat dagen efter D-Day til sin familie os med alle følelserne. Og en lille film hvor en af de overlevende fortæller at de stadig den dag i dag bliver stoppet af franskmaænd når de er på besøg i Normandiet der siger "Merci pour Notre Liberté!" - "Tak for befrielsen/friheden". Og når veteranen, som kom ind med første bølge soldater på D-Day, med tårer i øjenkrogen fortæller at den eneste grund til at de overhovedet fik overmandet de tyske stillinger langs kysten "was sheer man numbers and courage" forstår man i et øjeblik glimtvis hvordan den dag var og hvad de mennesker gjorde for os - også i dag.
I dag besøgte vi Jean-Jacques i Douvre hvor han tog os til et kloster i byen som vi ikke anede eksisterede. Douvre er et katolsk pilgrimssted hvor folk fra hele verden valfarter i August for at se miraklet i Douvre - den sorte madonna i byens Basilsik med de to tårne. Men byen rummer også et lille kapel i klosteret som er dekoreret helt i glas i 1930 af den franke Art Deco kunster Lalique. Klosteret havde vi passeret hver eneste gang vi har kørt til Douvre uden at lægge mærke til det og indenfor åbenbaredes den skønneste lille kloster kirke (kapellet) og en kæmpe park og have tilhørende klosteret. Kirken var helt, helt lys og stramt enkel på grund af de helt ufarvede Art Deco glasdekorationer. Selv altertavlen og krucufikset var i 100% glas med figurerne i tredimensionelt udskåret relieffer. Kirken rummede også kraniet, en hennafarvet hårlok samt lidt blod fra en afrikansk helgen. Etfer besøget nøje årvåget af to meget strikse nonner bevægede vi os ud bag klosteret til en stor åbenbaring - klosterhaven. Inde midt i Douvre by fandtes bag de tykke klostermure en kæmpe park og have og kirkegård for nonnerne. Det var som at komme på landet velvidende at man var midt i byen stadig. Store områder med blomster, hindbær, græs, træerne, små kapeller, templer og en meget rørende kirkegård for alle nonnerne på klosteret med helt enkle hvide trækors næsten som på den amerikanske kirkegård på Omaha Beach) hvor deres nonne-navne, deres rigtige navne, deres fødselsdato, deres indvielsedato og døsdsdato stod. Helt ens, helt enkelt - meget smukt og stærkt. Selv Jena-Jaques som havde boet i byen i 10 år hvade aldrig været her og vidste ikke der fandtes denne fatastiske have midt i byen. Bagefter var vi til te i Jean-Jacques og Marie-Francoise's dejlige have med deres to børnebørn Eugene og Louis. Eugene skal i øvrigt snart bo på Olivers værelse når deres mor og far tager ham med til København, mens vi bor i deres hus i Paris. Nu skinner solen igen her i Lion-sur-Mer og havet er fantastisk, men det er køligt i luften til aften. Søndag forlader vi Lion-sur-Mer og det lille fiskerhus....
3 kommentarer:
Jeg følger med på bloggen og jeres rejse hver dag. Fantastisk beskrivelse af hvordan I er gået ned i gear og oplever det store i det små. Hvordan går det med Olivers tå, er bandagen kommet af, går det bedre? Simon, det er nogle fantastiske billeder du tager. Og Maria du er også kommet ned i gear og er begyndt at male, det er godt. God tur til Paris. kh Lone
Hej Lone. Olivers tå er i bedring :) og nu uden bandage. Og ja, vi har i den grad skiftet gear, hvilket har været synligt godt for os alle (selvom jeg tror at Simon efterhånden har lidt storbylængsel). Har haft en skøn aften,- det er så blidt udenfor og havet er utrolig stille. Legede først med frisbee i solnedgangen på stranden og gik derefter dejlig aftentur langs stranden.
Håber også I nyder det i det danske sommerland.
vi er i sommerhus og lytter til regnens trommen på taget. Det er blevet køligt, men midt i næste uge håber vi at varmen vender tilbage :-)
kh fra Lone og Ole
Send en kommentar