De sidste dage er gået med afslapning, shopping, leg, læsning og ture.
Søndag havde Simon og Oliver besluttet sig for at tage ind til Champs Elysée for at se slutspurten på Tour de France. De tog i meget god tid af sted for at sikre sig en rimelig plads. De endte med at stå i mange timer før end rytterne kom og de fik nogle billeder i kassen. I mellemtiden tog Jakob og jeg på tur i 'vores' gamle kvarter ved St. Germain. Dejligt at gense området og dets helt specielle atmosfære. Herfra tog vi bussen ud til Jardin de plantes, Paris' botaniske have. Det er tydeligvis et rigtigt søndagsudflugtsmål. Mange familier kom med tæpper og picnickurve og slog sig ned for dagen. Det er en rigtig dejlig park som også huser div. forskellige museer samt den zoologiske have. Vi spiste også vores frokost her inden vi vendte næsen hjem mod Quai de la Loire. Her hvilede vi de trætte fødder på terassen på 10. med den fineste udsigt ud over Paris i det fineste solskin.
I går var vi også på forskellige ture. Jakob og Simon var bl.a. med metro ud til 14. Arr. for at finde en klaverbutik Simon havde set en video af på youTube. Butikken er vist den eneste af sin slags i Frankrig og folk kommer langvejs fra for at få reservedele til klaverer og flygel. Butikken er pakket fra gulv til loft med reservedele. Heldigvis havde den åben og Simon fik lov at komme indenfor og tage lidt billeder, mens Jakob talte med ejeren.
I går aftes havde vi rigtig hyggeligt besøg af Sonja og Dennis, der på deres vej til ferie i DK lagde turen forbi Paris. Vi spiste på vores lokale restaurant, mens vi nød aftensolen, varmen, stemningen ved kajen og det gode selskab. Kaffen tog vi på vores terasse så de også kunne få lov at nyde den fantastiske udsigt. Det var en på alle måder smuk aften.
Lige nu er Jakob og Oliver nede og få dagens første kop kaffe på den lokale cafe, samt købe frisk brød til morgenmaden. Det er en tradition de to har haft i mange år nu og nydes lige meget af dem begge.
Ellers skal dagen i dag mest stå på en tur på la Plages, oprydning, begyndelse på pakning og de sidste indkøb, for i morgen rejser vi hjem til DK. Årets franske ferie har som altid været en fornøjelse. Endnu engang er vi blevet bekræftet i hvor godt det er at bytte bolig. Selvom vi har besøgt byen ca. 25 gange nu, er dette kvarter ved quai de la Loire ikke et vi har udforsket nærmere før nu. Her finder ikke mange turister ud,- det er pariserne selv der udgør trængslen ved kajen, på 'stranden', i liggestole, på dansegulvet, ved biograferne, på boulebanen, caféerne m.m. - og det passer os godt. Vi er faldet godt til og har alle nydt det. Men jeg glæder mig nu også til den forsatte ferie derhjemme i Danmark.
A bientot!
tirsdag den 24. juli 2012
fredag den 20. juli 2012
Dovne dage i 19. Arrondissement
De to sidste dage har vi taget det noget mere med ro - især efter vores to dages tur til Normandiet. Torsdag var en ren hjemmedag hvor vi sov længe og kun gik lidt rundt i vores kvarter. Maria var rigtig meget forkølet/feberagtig og jeg var træt hele dagen. På en af vores ture lykkedes det dog Maria at få en kur mod forkølelse på et af de lokale pharmacier - tre piller til dagen og en til natten, som nu i dag har resulteret i at hun har det markant bedre. Vi ved ikke helt hvad det er, men det er i hve tilfald effektivt. Drengene tog selv metroen ind til stormagasinerne igår og købte tøj - i hvertilfald Simon, hvis nye ynglingsmærke hedder Pull & Bear.
I dag var vi i Grand Palais og se en fantastisk flot fotoudstilling af Helmuth Newton og mens Simon så endnu en fotoudstilling på Jeu de Paume, tilbragte vi andre tiden med at sidde i Tuillerierne og senere at se på alle dyrehandlernes små hvalpe langs med Seinen.
Hjemme har vi spist aftensmad på terrassen i aftensolskinnet mens der bliver spillet musettemusik og danset til nede på Paris Plage nedenfor vores lejlighed på Quai de la Loire.

torsdag den 19. juli 2012
Gensyn med gode venner og Lion sur Mer
Tirsdag havde vi lejet bil for at køre til Lion sur Mer og besøge Jean Jaques og Marie Francoise. Bilen vi havde booket var 'desværre' ikke til rådighed og i stedet blev vi udstyret med en BMW 640 D (ikke noget der siger mIg noget, men de mandlige medlemmer af familien var ret opstemte). Heldigvis var vejrguderne med os. Det er nu sjovere med godt vejr, når man har investeret i en åben sportsvogn.
Vi nåede Lion s. Mer til frokost og blev da også budt hjertelig velkommen med champagne og 'alt godt fra havet'; rejer, østers, krabber og nogle grønne muslinger jeg aldrig før har hverken set eller smagt. La Vague var hårdt ramt og lignede en byggeplads. Terassen på 1. Sal var utæt og havde givet vandskade i stuen. Så halvdelen af den i forvejen lille stue var tildækket af plastik. De har altid besøg af børnebørnene i sommerferien. Lige nu var der tre små skønne og generte franske børn der hyggede sig hos mammi og pappi. Hvor der er hjerterum....
Efter frokosten var vi henne og se deres nye hus, som er lidt af et projekt. Bygget af økologiske materialer og med stærk inspiration fra Norden. Den røde farve på huset fik de ideen til da de var i vores sommerhus sidste sommer og vi sammen var på tur i Odsherred.
Heldigvis var vejret også til at være på stranden og nyde havet og udsigten. Jeg ved ikke helt hvad der er med det sted,- men det giver mig sådan en ro i sjælen. Det var svært at acceptere at vi kun var på kort visit denne gang, men, vi skulle jo videre.
Vi havde booket hotel i Rouen, for planen var at vi onsdag skulle køre rundt og gense de steder vi så tit var, da børnene var små. Så vi måtte sige 'a bien tot' og sætte kursen mod Rouen.
Onsdag startede vi med et kort gensyn med byen i Rouen og derfra kørte vi langs Seinedalen til Caudebec en Caux, videre til Allouville Bellefosse hvor det gamle egetræ med kapel indeni stadig stod. Træet er fra 1100 tallet og det er stadig en magisk oplevelse at se de små kapeller der er bygget inde i træet.
Herfra kørte vi til Dieppe og havet inden vi igen satte kursen mod Paris. Det var en dejlig tur og helt perfekt til bilen ;) Det var nu også ok at køre ind til Paris, rundt om Triumfbuen, ned af Champs Elysée og videre gennem Paris i aftensolen og med kalechen nede. Den sene aftensmad (kl. 22. ) blev nydt hjemme på vores altan.
I dag har jeg været på jagt på deres pharmacier, efter noget vidundermiddel mod den gigantiske forkølelse jeg har reddet mig ( jeg havde simpelthen fået for lidt tøj på da vi var ude at sejle mandag, temmelig irriterende og dumt). Jeg har fået noget i håndkøb som jeg håber virker hurtigt.

mandag den 16. juli 2012
Canal St-Martin
I dag har vi fulgt Canal St-Martin helt ude fra Parc Vilette og ind til Bastille pladsen. Vi steg på Canauxrama båden lige nedenfor vores hus og tilbragte 2 1/2 rolige og dejlige timer på floden, mens vi forcerede 4 dobbeltsluser og 26 højdemeter for at komme fra vores Bassin de Vilette til Bastille Arsenal - Paris eneste lystbådehavn lige ved Seinen.
Turen kan kun anbefales for Paris entusiaster, da den går gennem områder som kun sjældent besøges af turister, men som er fantastiske rammer for ægte pariser liv langs kanalen. Stykket fra Republic og til Bastille er en 2 kilometer lang tunnel under Boulevard Ricard Lenoir som båden forcerer på ca 20 minutters tid. Meget spændende - specielt ved synet af den skjulte krypt under frihedsøjlen på Bastillepladsen som kun ses fra dette sted.
Efter bådturen gik Maria og jeg lidt på (gen)opdagelse i Marais, mens Simon og Oliver ledte Paris igennem for deaddrops - små USB-sticks som folk har placeret på hemmelige steder rundt omkring byen, hvor man kan udveksle musik, billeder og poesi og anden unik information. Desværre har bystyret fjernet mange af de deaddrops som de gik efter, måske nok fordi folk laver huller i offentlige bygninger og murer deres USB-sticks fast.
Solen skinnende det meste af dagen og gjorde det til en dejlig dag - også selvom det var koldt og fugtigt under jorden og i de ydre dele af kanalerne. I morgen tidlig henter vi vores lejebil og sætter kursen mod Lion-sur-Mer, Rouen og gensyn med gode venner.

Abonner på:
Kommentarer (Atom)